Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Folkets Charakter og Private Liv - 1. Almindelig Charakteristik af Madagasserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 17
bedre end mange andre tilfredsstille den Fordring, en stor Stats
mand har stillet til Menneskets Tale: at den ikke stal «åben
bare, men skjule Hjertets Tanker. En Gas førstaar saa
vel at glatte over Usandheder, at man ofte stal have Vanskelighed
nok for at gribe ham i Usandheden, selv naar han har lpiet
som frcekkest. Det er fast übegribeligt, hvor samvittighedsløst
Gasser kunne lyve, og hvor vakkert de vide at besmykke det, naar
de gribes i Lpgnen. Vistnok have de et Ordsprog, som siger:
„Jeg vil heller mßes med en Troldenand end med en Lpgner",
og det er et almindeligt Mundheld hos dem, at det „er en svare
Ting at lyve ligeoverfor Europceeren" ; men de synes sandelig
ikke i Praksis at tage sig meget noer af disse gode Leveregler.
Fremdeles: den ustadige Charakter aabenbarersig som oftest
ligeoverfor hvad Livet kan byde, fprst som et let Sind og der
næst som Letsind. Dette er i fortrinlig. Grad Tilfældet her.
Gasserne ere lette, muntre, lystige, sorglpse Brpdre, som tage
Alt let, og det er førsaavidt ikke ganske uden Grund, naar
Enkelte have sammenlignet dem med Nyperserne, og Andre
kaldt dem „Afrikas Franstmænd." Enhver ved, hvilke Skrøbe
ligheder der klcebe ved det franske Letsind, hvorledes det har
fprt til Familielivets Ruin og det paa Familielivets Grund
byggede borgerlige Samfunds Raaddenhed, Noget, hvorpaa
Europa saa nylig har havt sprgelige Beviser. Ogsaa her paa
Madagaskar har Letsindet baaret den samme Frugt, idet det har
vist sig i en frygtelig Grad at have disponeret Folket til For
fængelighed og Vellystsynder, i en Grad, som har undergravet,
ikke blot Folkets moralske, men ogsaa dets fysiske Kraft og re
duceret det til et ynkeligt Vrag, gjort det moralsk afmægtigt
og fysisk til et Rov for den enerverende Smitte, fom er Vellyst
syndernes almindelige og naturlige Straf. Der fiZdes neppe et
Barn her, som ikke fra Forceldrene har faaet et fyphilitisk
Legeme i Arv, — og om end Sygdommen ofte i længere Tid
kan undlade at aabenbare sig, saa er den der dog, en nagende
Orm, som tærer paa Livskraften og navnlig bevirker, at faa
uforholdsmcessig mange Ægtestaber blive vMnlpse, og saa
mange Bprn boeres til Graven endnu i den spædeste Alder.
Vistnok maa det indrpmmes, at, da Sygdommen nu er arvelig,
saa kan man ikke tilregne den Enkelte nogen Skyld for, hvad
Mabagaflar. II. 2
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
