Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Folkets Charakter og Private Liv - 1. Almindelig Charakteristik af Madagasserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 18
der meget mere er overflyttet paa ham som en arvelig Pest,
han maa drages med. Men der kan dog vaa den anden Side
ikke være nogen Tvivl om, at denne Sygdoms uhyre Udbre
delse her i Landet fra først af skyldes et Liv, for hvilket Intet
var helligt. Der gives vist neppe noget Land, hvor den fræk
keste og mest dyriske Utugt saa frcekt og hensynsløst er bleven
udovet som her, uden at hverken Loven eller den offentlige Me
ning har udtalt nogen Fordommelfesdom over den. Alt er
her blevet stjcendet og besudlet; alle Aldere og alle Stænder
have ofret sig selv til Vellystens Moloch. Og naar Paulus
beteguer det som en Christens Opgave at tragte efter Alt, hvad
der er rent og cerbart (Phil. 4, 8), saa har han netop vaa
det rent Menneskeliges Omraade udtalt den direkte Modscetning til
det Liv, som her er fort. Usædeligheden har her paatrykket Alt
sit Stempel; selv Benævnelserne vaa en hel Række livlose
Ting ere gaaede ud fra en obfcM Sammenligning med de le
vende Tings KjMsforholde, saa at et cerbart Menneske næsten
maa kvie sig ved at gjore Brng af dem.
Vindesyge og Gnieragtighed er en anden Cardinaludyd hos
Madagasserne. For at vinde nogle Daler vil en Gas gjerne
stjære Struben over vaa sin bedste Ven (og Mange have faktisk
gjort det). Gnieragtigheden og Smaaligheden er aldeles grcend
selos. Hvis jeg vilde illustrere denne Paastand med Exempler,
kunde jeg fylde flere Ark; men hellere, end at gjore dette, faar
jeg simpelthen bede Lceseren tro mig paa mit Ord. Vi have
noksom faaet erfare dette under vore Bestræbelser for at faa
Enkelte til at bidrage lidt f. Ex. til deres Borns Skolegang
o. L. En Gas, der eiede ca. 100 Slaver, var kun med Nod
at formåa til at lade Sønnen faa en som Tjener med herop
i den Tid, han var Elev ved Seminariet her, og uagtet han
var gaaet ind paa at holde Gutten med Klæder i Skoletiden,
tillod ikke Gjerrigheden ham at holde Loftet, og dog havde han
i lamgere Tid været en „Christen". En Anden, som tilmed er
Hofpræst, faar sine Born opdragne gratis paa Fru Borchgre
vinks Asyl; men, da Bornene for en Tid siden skulde ledsage
Borchgrevinks til Betsileo, kunde han ikke affe nogle af sine
Tjenere (Slaver) til at være med og bære Bornene, uden han
sik scerskilt Betaling derfor. Og dog var dette en af de prce
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
