Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Folkets Charakter og Private Liv - 1. Almindelig Charakteristik af Madagasserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 20
(NL. man har hverken Seng eller Mad hos Verten, men
tilbringer simpelthen Natten indenfor Husets Vægge).
Vistnok er det sandt, at man navnlig her i Hovedstaden,
ister i tidligere Tid, da der endnu var forholdsvis faa Euro
pcrere her, hyppig bragte disse Gaver, uagtet man jo her maatte
vide, at dette ikke egentlig var nogen Pligt. Men man beho
ver ikke at have boet her længe, forend man førstaar, hvad Hen
sigten var med Gaverne. Ellis havde under sine Bessg her
udost rige Gaver til Hsire og Venstre, kort til Alle, som
kom i Berorelse med ham. Deraf havde man faaet det Ind
tryk, at det just vilde være Veien til Rigdom at blive Europæerens
Ven. Saa vilde man førsoge sig ogsaa med andre Europceere;
men, saasnart man saa, at Gaverne ikke havde den tilsigtede
Virkning, at forrente sig godt, blev det nok forbi med Gaverne.
Det Samme gjælder ogsaa gassiske Gjcestebud, hvortil vi i Be
gyndelsen oftere vare indbudne. Det var let at stjønne, at det
siede med det Haab, atter at skulle blive bevcertet af Europceerne,
Noget, hvorover en Madagas naturligvis vilde være overmande
stolt ligeoverfor sine Lcmdsmænd. Da dette Haab slog feil,
ophsrte Gjcestebudene til stor Glæde for os. Nu bringe Gas
serne kun Gaver til Saadanne, hos hvem de ved Gaverne ville
sikre sig Hjælp i Noden, som f. Ex. Lægerne. Det hcendte tidligere
ikke saa sjelden, at ogsaa Folk, som man vilde kjobe Noget af, vare
saa galante uden videre at tilbyde En det uden nogen bestemt Kjobe
sum,tilfoiende, at man kunde give dem, hvad man vilde, da Saadant
var en Übetydelighed mellem gode Venner. Dette hørtes jo herligt.
Imidlertid stulde man blot forfoge at tage Vedkommende
paa Ordet, og man stulde nok faa vide, hvad Tingen kostede;
ja, man stulde snart lære, at det Hele var et Kneb for at skrue
Prisen üblut op; thi, efterat man havde modtaget Tingen som
Vennegave i god Tro, vilde nok Vedkommende ganske fint og
indirekte lade sig forlyde med, at, hvis man stulde suste at be
holde Tingen efter dens virkelige Værdi, saa vilde saa og saa
Meget være passende ! Forhandlingen vilde da kanske ende med,
at man bedre end af nogen Commentar vilde lære at forståa
Meningen af Hethiten Ephrons Ord til Abraham ved Salget
af Machpelas Mark: Et Jordstykke, som er fire hundrede Sekel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
