Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Folkets Charakter og Private Liv - 1. Almindelig Charakteristik af Madagasserne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 19
sumtivt bedste Christne i Hovedstaden. Men selv hos en Saadan
var Gniernaturen endnu for übetvingelig. Saadunt gjor det
saa uhyggeligt at hjælpe Gasser i timelig Henseende. Man kan,
som jeg engang tidligere har udtrykt det, paa Forhaand være
sikker paa, at, hvis man rcekker en Gas til Hjælp,
vil han kun knnrre over, at man ikke har raktvHam begge, —
og, hvis man soger at lede og s tot te ham, naar han vakler,
vil han anse det for en Uhoflighed, at man ikke strax og uden
videre tog ham paa Ryggen med en Gang.
„Men." vil udentvivl mangen Lceser spørge, „forholder det
sig i Virkeligheden saaledes, som ovenfor fremstillet, hvor bliver
der saa af Alt, hvad jeg har hort og lcest om dette Folks mange
gode Egenskaber, dets Tapperhed, Gjcestfrihed o. s. v.?" Her
til kan jeg trygt svare, at det Meste af, hvad der fra visse Hold
har været berettet om madagassiske Nationaldyder, simpelthen er
Skroner. Scerligt gjælder dette det vakre Capiiel om den „ma
dagassiske Gj«stfrihed." Det forholder sig ganske rigtigt saa, at,
naar man kommer til et Sted under Navn af Dronningens Ven
eller Udsending, saa vil Folket bringe En Gaver; men dette ster
ikke af Kjærlighed, men af Frygt og er simpelthen en Hoveri
tjeneste, som Folket ved, enhver Stormand (og sor en saadan
gjælder ogsaa Europæeren, hvor han endnu er fremmed) med
Hjemmel i Landets Vedtægt gjør Krav paa. Derfor ophore
ogsaa saadanne Gaver, saasnart Folket førstaar, at Forsommelse
heri ikke vandlager dem nogen Skyld sor Loven; ja, ikke blot
Gaverne udeblive, men de Fremmede modes endog ofte meden
Tvcerhed og Vrangvillighed saa stor som nogetsteds, og det er
ofte med Nod og Neppe, han for rede Penge og til üblue Pri
ser kan saa kjobt, hvad han behover. Selv nogle Stckker Brcende
kan han maaste prutte længe om — forudsat, at han over
hovedet kan saa det overladt. Og hans Tjenere ere
udsat e for ganske det samme Optrækkeri. Og naar han saa har
overnattet i en jammerlig Hytte, hvor han ofte næsten kvceles af
Rog og Hede udover Aftenen og trues med at spises op af Rotter
udover Natten, og saa da til Afsted om Mo genen giver Ver
ten et lidet Pengestykke for Nattekvarteret (i Regelen 8—12 Sk.
norsk), saa knurres der ikte sjelden over for liden Betaling for,
hvad det mindste Fnug af Gjoestfrihed vilde tilbyde for Intet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
