Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Folkets Charakter og Private Liv - 1. Almindelig Charakteristik af Madagasserne - 2. Folkets Retsbegreber i Almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 23
og den ydre Form. Lig den malayisk-polynesiske Race overho
vedet, have navnlig Hovaerne, hos hvilke det malayiske Element
synes mest fremherskende, let for at accommodere sig efter det Nye,
som bydes dem, og vise overhovedet en stor Lethed og Bevæ
gelighed. Dette er vistnok i en vis Forstand en Fordel.
Kampen med et saadant Folks nedarvede Fordomme bliver for
holdsvis lettere, end hvor enhver Tradition er sau seiglivet, som
Tilfældet synes at være f. Ex. i Zulu. Denne asiatisk-afrikanske
Lyst til Stillestaaen, som er saa dræbende for ethvert Arbeide
i Retning af Fremskridt, borgerligt eller religisst, er man mindre
generet af her. Men Enhver vil indse, at denne Fordel dog
er af tvivlsomt Værd ; thi dels kommer hin Lethed i at tilegne
sig det Nye snarere det Dadelværdige end det Rosværdige til
gode, saasom hint lader fig lettere eftergjøre end dette, (i at ef
terabe europceifke Moder, sætte Pris vaa europæiske Vine og
Lcekkerier, europæiske Dcmdse, Kortspil og allehaande Forlystel
fer have Madagasserne allerede bragt det temmelig vidt); dels
vil den, som saa let opgiver det Gamle for det Nye, i Regelen
holde sig skadeslos ved med samme Lethed snart igjen at for
lade, hvad han nylig med tilsyneladende Glæde har grebet og
vaa en Maade tilegnet sig. Hvor der ingen Conservatisme er
i Forhold til det Gamle, kan man heller ikke vente nogen
i Forhold til det Nye. Dette gjælder naturlig i Scerdeleshed
s) Folkets Retsbegreber i Almindelighed.
Det er meget interessant at lytte til en borgerlig retfærdig
Madagassers Formaning til sine Born eller hans Udtalelse af
fin sidste Villie. Man kunde da let komme vaa den Tanke, at
han var et Medlem af et Samfund, der i Aartusinder havde
gaaet i Skole hos Moses. Han advarer mod Logn, Falskhed,
Bagvaskelse, Tyveri, Begjoerlighed efter fremmed Gods, Uhjælp
fomhed, Dovenstab, Opsætsighed mod Foresatte og øvrighed
osv. Kun Synd mod den første Tavle og det fjette Bud fynes
han ikke at have nogen Forestilling om. Paa samme Tid, som
han siger, at „Gud ikke elsker det Onde", beder han, at „Alt
det, fom er Gud", maa velsigne, og har dermed tilkendegivet,
at han tamker sig en Masse Gjenstande, fom kan have den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
