Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Folkets Charakter og Private Liv - 2. Folkets Retsbegreber i Almindelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 24
Egenskab at være Gud, hvorfor han heller ikke formaner mod.
Afguderi, da alt det, man kan dyrke, efter hans Mening maa
være Gud. Nogen Formaning mod Overtrædelse af det 6te
Bud kunde det heller ikke falde ham ind at give, uden førsaa
vidt det skulde komme iud under Begrebet Tyveri, idet man
maaste forgreb sig paa En, som alt var en Andens Eiendom,
eller ogfaa, at det skulde indfores under Bedrageri, idet man
havde holdt sig til en Person, der horer til en høiere „Kaste",
og dermed havde krænket Værdigheder. De ovrige Bud af den
anden Tavle fynes alle at være efter sit Indhold prceget ind i
hans Bevidsthed. Soger man imidlertid nærmere efter Aarsa
gen til en saadan Forestilling, vil man faa en Botte koldt Vand
over sig ved at erfare, at det ikke er for det Rette og Sande
selv, at denne Moral stal oves, men sordi Udoveren selv er
bedst tjent med et retskaffent Liv; thi „Gud" elsker ikke noget
Ondt, og folgelig vil det Onde, der udoves, komme tilbage over
Udoveren eller hans Efterkommere, hvorfor ogfaa en Son kan
sige til sin Fader, naar denne er i Fcerd med at begaa en aner
kjendt Uretfærdighed : „Bring mig dog ikke Ulykke i Arv!"
Det er Egoismen, som er den ledende Grundtanke i Alt; selv
en, efter sit Udseende at domme, rigtig god Handling hviler,
rigtig seet, kun paa Selvkjærlighedens Grundvold, til Ex. : naar
man hjælper den Nodlidende, saa tomler man som saa : hvem ved,
om jeg eller Mine ikke ogsaa kunde blive ligedan, og da vil det
Gode, jeg gjor, vende tilbage. Kommer det til et Knibetag, til
Exempel i en Retssag, da viser det sig allerbedst, at de smukke
Talemaader ikke vare Andet end Talemaader. Man horer da
Ingen, som er interesseret i Sagen, gjore sig nogen Bekymring
om, hvad der er det Rette. Spsrgsmaalet er kun, om Maaden,
hvorpaa man stal tage Sagen fat, forat blive vis paaSeieren.
Vidner underkjobes og lader sig uuderkjobe, der holdes Raad
slagninger om de Manovrer, man stal gjore, for grundigen at
fælde Modparten. Enhver Formaning til at overveie, om man
farer med Sandhed, er fpildt Moie. Det Eneste, som kan
dcempe Ilden, er Tanken paa, at man maaste ikke vil kunne
gaa seierrig ud af Striden. At der nu, uagtet Erkjendelfen
af det Rette er faaledes odelagt hos Folket, dog sindes Saame
get, som maa kaldes borgerligt godt, har for en stor Del sin
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
