Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Folkets Charakter og Private Liv - 3. Familielivet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 26
nene ere forlovede for eller efter Fodselen, saa er det meget
hyppigt, at Brudgommen bliver kjendt med sin Brud i ti 3.
tolv Aars Alderen og da bringes fammen med hende hos For
ældrene af den ene Part. Nåar den Tid kommer, at de skulle
fcette eget Hnsstel, foregaar den egentlige Bryllupshoitidelighed
(fe herom paa fit Sted), ved hvilken Bruden i hsitideligt Op
tog hentes fra sit Hjem, felv om hun for lang Tid siden havde
forladt dette. Nåar voxne Folk, der handle nafhængig afFor
celdre, stifte Familie, gaar det meget ofte til paa den Maade,
at de flytte sammen en Tid, for de holde Bryllup, eller fore
tage den lovmessige LEgtestabspagt ved at betale 3:
Fcestepenge til Brudens Fader. Nåar eu Medhustru stal „op
loftes", faa er dette en stor Affcere. Manden maa her gjore
adskillige Offere for at stille sin tidligere Hustru tilfreds. Dog
slipper han ofte vel fra det, idet Hustruen, nåar hun mærker
Uraad, skynder sig at tilbyde ham en Søster, Slægtning eller
kanste en Datter fra et tidligere Mgtestab til Medhustru, foråt
hun selv kan blive den Raadende i Huset og iutet fremmed Ele
ment komme derind^).
Hvad Mgtestabets Varighed angaar, da udtaler et mada
gassisk Ordsprog Folkets Tanker derom: „Mgtestabet er ikke
knyttet med Knude, men med Lokke; hvis det ikke holder sam
men, kan det stilles ad." Lovlig Ret til at oplose det, har kun
Manden, som kan gjore dette, nåar han vil, medens Konen in
gen saadan Ret har, men derimod ofte tager sig den Frihed at
gaa sin Vei, nåar hun ikke mere trives. Eller ogsaa plager
hnn Manden saaledes, at han en Dag giver hende „Skilsmisse
*) Her kunde det vel kanske være paa sin Plads at bemærke, at Kvinden,
sijMt ikke egentlig ligestillet med Manden, dog indtager en langt mere
agtet og indflydelsesrig Stilling her, end i Almindelighed er Tilfældet
iblandt Hedningefolk. Hun var hverken indesluttet iet Harem, som hos
Merlamderne, eller udelukkende gjort til Arbeidstrcel, som hos de fleste
afrikanske og andre raa Naturfolk. Hun delte tvertimod i Al
mindelighed faa nogenlunde Villaar med sin Mand, og, hvis hun var
rigere og af fornemmere Familie end han, kunde hun endog blive som
Herskerinde, Noget, man ikke har seet faa Exemftler paa. Nufortiden
er vakre Adelsdamer i Hovedstaden endog blevne en hel Magt i Sta
ten ved den Indflydelse, de, paa franske Maitressers Vis, udFve over
kmægtige Negjeringspersoner. L. D.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
