Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Folkets Charakter og Private Liv - 3. Familielivet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 27
brev," uden hvilket hun ikke kan blive lovlig gift igjen"). Men
uagtet disse Mandens Rettigheder er der dog enkelte Mænd,
som leve med den ene og samme Hustru til sin Død. Det vil
let indsees, at saadanne Wgtestabsforhold som oftest maa føre
den største Elendighed over Børnene. Faderen har Ret til at
beholde dem, om han sender Konen vcek, men har ingen For
pligtelser ligeoverfor dem. Er det et Barn, han har kastet sin Elsk
paa, beholdes dette, og de svrige maa gaa; hvis ikke, sender han
alle fra sig. Undertiden kan han nok ogsaa beholde dem alle.
Hvis ikke omtrent en Halvpart af Folket, var børnlss, vilde
naturligvis de Ulykkeliges Tal blive langt større, end det er. —
Formues-Forholdene afstedkomme ogsaa mangen Ulykke inden
Familien, iscer hvor der ikke er fcelles Bsrn, idet Formuen
her ikke blandes sammen ved Giftermaalet, men hver beholder
Sit. Inden enkelte „Kaster" er det saa, at af hvad de samle sig
under Samværet stal Konen have en Trediedel, medens der
igjen hos andre tilfalder Manden Altsammen, saaat Kone og
Bs,rn jages tomhcendede bort, om Skilsmisse foregaar, og Fa
deren ikke her synes om noget af Børnene^).
En Lykke for Børnene er det dog, at Bedsteforældrene,
hvor disse leve og sidde inde med Gaard og Gods, egentlig
eie dem saaledes, at de forladte Bsrn hos dem ikke alene fin
de Tilflugt, men ogfaa meget ofte blive de egentlige Arveta
gende, med Forbigaaelfe af deres Forceldre. (De Gamles Her
redømme over Børnebørnene er dog ogsaa i mange Tilfælde en
Stopper for disse, der hindrer dem fra at følge Tiden, idet de
maa dandfe efter de Gamles Pibe). Det Almindeligste er da,
at de kaste sin Elsk paa et eller to af sine Børnebørn og be
stemme disse til Arvinger ; dog dette maa ske ved en offentlig
Akt mindst fjorten Dage for Testators Død. Sker ikke dette,
ere alle Drengebørn ligeberettigede til Arven, medens Dstrene,
naar de gifte sig, gjerne faa en Slavinde eller to til at tjene
") Selvfølgelig har det her brugelige „Skilsmissebrev" væsentlig kun været
en vidnefast Erklæring fra Manden, at han gav Hustruen Lov til at
gaa sin Vei. L. D.
’") Som jeg paa et andet Sted har paavcget, vare de Villaar, hvorpaa
Skilsmisse kunde foregaa, somoftest fastsatte allerede ved Ægtestabets
Indgaaelse. Kun, hvor dette ikke var Tilfældet, vare Vilkaarene over
ladte til Mandens Vilkaarlighed. L, D.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
