Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Folkets Charakter og Private Liv - 3. Familielivet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 29
paa Samfundet, og med Retie kaldes Slaveri, idet Livegnen
ikke alene betragtes med stor Foragt, men endog fcettes i Klasse
med et Wsel, en Hest eller andre Husdyr og drives tiltorvs
som en Handelsvare, der sælges til Hoistbydende, nanseet de
sorgelige Følger heraf for Livegnene selv, idet Wgtefolk, For
celdre og Vsrn, Sodstende eller nære Slægtninge übarmhjerti
gen rives fra hinanden for maaste aldrig mere at sees i dette
Liv, idet de bringes til saa forskjellige Kanter af Landet, at
senere Samtrcrf er hsist usandsynligt. Det er denne Side af
Livegenstabet, fom isoer gjor det saa uhyggeligt og bepletter det
med Navnet Slaveri. Thi tager man Hensyn til Stillingen
ellers, kan man i det Hele og Store sige, at en stor Del af
den fattige Befolkning er lige saa nødlidende som Slaverne,
idet enhver fri Mand, uanfeet hans okonomiste Kaar, maa boere
de famme Byrder af Skat og Pligtarbeide som den Rigeste.
Slaverne derimod have Intet at gjore med Saadant; de
have kun at tjene sine Herrer. Have de rige og milde Herrer,
er deres Stilling langt at foretroekke for den fattige Fribaarnes.
De plante sine Herrers Rismarker, vogte deres Kvoeg og skiftes
til at tjene i Huset. Hvor de ere saa heldige at være mange til
at dele Arbeidet, kan det homoe, at det er kun en liden Brok
del af sin Tid, de bruge i sine Herrers Tjeneste; den ovrige
Tid have de til at skaffe sig selv Underhold dels ved Plant
ning og dels ved Tjeneste hos Andre med at boere Byrder, og,
siden Europceerne kom til Landet, ved at boere dem. Have de
derimod fattige Herrer og fom Følge deraf ikke ere mange om
Arbeidet, faa de selvfølgelig faameget trangere Kaar, idet de
da, foruden at skaffe sig selv Underhold, maa gjore stadigt Tje
neste hos dem. Men selv da kan der nok være Spørgsmaal,
om ikke mangen Arbeider eller Husmaud hjemme i Europa fri
ster ligefaa kummerlige Kaar, hvad det Okonomiste angaar.
Dog, dette har ikke sin Grund i Stillingen selv, men i dette
Lands rigere Evne til at fode sin noerværende Befolkning.
Uagtet saaledes en stor Del af Slaverne hertillands maa siges
at have det ligesaa godt i pkonomist Henseende, som de lavere
Samfundslag iblandt mere civiliserede Nationer, saa er der
dog eet ustatterligt Gode, nemlig Friheden, som de fole Savnet
af, og det med Grund, da de i den noerværende Stilling ingen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
