Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Folkets Charakter og Private Liv - 3. Familielivet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 28
sig, medens de, om de forblive ugifte, som nok næsten aldrig
ster, blive hjemme hos Slagtningerne. Den ældste Son er i
Regelen begunstiget fremfor sine Vrsdre, om han førstaar at
gjore Brug deraf; thi der er en Stræben hos Folket efter at
koncentrere Formuen paa et Punkt, saaat den Forstefødte eller
den, som bedst kan soette sig i Gunst hos Fader eller Fosterfor
eldre, gjerne faar den største Part.
Medens saaledes Vilkaarlighed og Lune fremdeles bestem
mer over Børnenes Fremtid, have de dog nu som Regel under
alle Forholde „Ret til at leve", medens i tidligere Tider en
stor Del Born maatte bode med Livet, fordi de kom til. Ver
den paa Dage, som Folkets Overtro i den Grad ansaa for
ulykkesvangre, at de arme Skabninger maatte tages afdage.
Saadanne Dage vare tildels bestemte og tildels vilkaarlige ef
ter deres Prcefters Lune. Dødsmaaden var forskjellig, dog druk
nede man dem helst i varmt Vand. Dette grusomme Boesen
har dog ophort siden Ranavalona den I’s Død. Man vil dog
mene, at et og andet Barnemord fremdeles begaaes i Smug,
men er vist saa sjeldent, at de europceiste Stceder lauste vil frem
vise langt flere Exempler paa Saadant. Det er ikke Bekymringen
for Barnets Opdragelse, heller ikke Skammen over, at det, som
man siger, ingen Far har, men kun Overtro, som er Aarsag
til, at Saadant her tillades ").
Som et Led af Familien burde ogfaa Livegnene betrag
tes og vare maaste oprindelig betragtede saaledes; men dette
Forhold har steiet ud saaledes, at det er blevet en Skamplet
*) Det kunde ligge nær her atWs’rge om Børnenes Opdragelse.
I tidligere Tid har dog neppe Noget, som kunde kaldes Opdragelse,
været kjendt. Børnene fik mestendels raade sig selv, indtil de bleve
voxne. Om nogen Optugtelse var der sjelden Tale — det stulde da
være, at Forceldrene en Gang imellem i Vrede truede med at „dræbe
dem" (): banke dem), som det hed. Nogen planmcessig Oplærelse til
Arbeidet synes sjelden at have fundet Sted. Efterhaanden som de
voxede til og selv fik Lyst til at befljceftige sig med Noget, begyndte de
at deltage i Forældrenes Sysler, forudsat, at disse selv stode paa et
saadant Standpunkt i Samfundet, at de kunde befatte sig med noget
Arbeide. Nu er dog dette for en Del blevet anderledes og bedre. En
paa sin Vis vakker Formaning fra en Fader til sin SM om at være
flittig stal blive meddelt i Anhanget. L. D.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
