Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Folkets Charakter og Private Liv - 6. Madagassisk Høflighed - b) imellem Folket indbyrdes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 53
ner eller Sloegtninge, der modes efter et langt Fravcer, ere Hils
nmgsudvexlingerne endnu mere varme. Adelige hilses paa samme
Maade, som man hilser Kongen. Men det er sjelden, at de
hilse igjen, med mindre den Hilsende er lidt Mere end almin
delig Mand. Dog kan det ogsaa her komme an paa, hvor
stolte de ere af deres Adelsstand*).
Naar der kommer en Fremmed til et Hus, indbydes han, faa
snart han sees i Doren, at træde nærmere: „Skrid fremad, min
Herre! Tag Plads!" og denne anvises ham paa det hæderligste
Sted, hvor der udbredes en ren Matte, hvorpaa han sætter sig.
Naar der stal fpises, indbydes han til at deltage i Maaltidet,
uanseet, om han er kjendt eller nbekjendt.aMufets Folk. Det er
en staaende Skik, at Enhver, som sees enten i Huset eller endog
udenfor Dsren, naar man stal holde Maaltid, maa bydes
til at spise med. Men Opfordringen følges jo ikke altid. Og
den, som afflaar Indbydelsen, bruger de hsfligfte Undskyldnin
ger: „Velsignet være I af Gud! Jeg er moet, spiser kun I!"
o. s. v. Man indbyder ogsaa den Fremmede til at blive Nat
len over, selv om det endnu er om Formiddagen, og Vedkom
mende har kun et ganske kort Stykke Vei at gaa. Den gassiske
Hoflighed kroever ogsaa dette. — Iblandt Betsimifarakastammen
i Skovene i Ast blev jeg under en Reise der opmærksom paa,
at Hofligheden og Selskabeligheden iblandt dem indbyrdes syn
tes at være endnu storre der end her i Indlandet. Naar det
led frem paa Formiddagen, og man skulde til at tænke paa Fro
kosten, (Kl. 9—10, Mlldagasserne spise ikke gjerne tidlig Fro
kost), kom alle Gaardens (Byens) Piger og unge Koner ud og
samledes paa eet Sted, hvor alle Rismortere, der fandtes i Byen,
vare famlede. Her gik de nu alle paa engang ivei med at
stsde medens de paa famme Tid forte den muntreste
*) Jeg tror at have lagt Mærke til, at Adelsmænd ude paa Landet
og navnlig i Vetsileo, ere langt mere dumstolte end i Hovedstaden, hvor
de vist sjelden ville nndlade at gjcngjælde en Hilsen. Deres Adels
stand gjælder mindre her, hvor Enhver kan se, at Hovaer har langt
mere Indflydelse Paa Regjeringscmliggender o. s. v. end Adelsmænd.
L. D.
") Risen lægges i en Træmorter og stodes med en Træstok, indtil Avnerne
gaar af den, hvorpaa den koges og spises hel (den stFdes ikke til Mel)
med eller uoen KjMraft til. L. D.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
