Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Folkets Charakter og Private Liv - 8. Bryllupsceremonier - 9. Begravelser - a) Gravbygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 64
studie Kone faar V« af Mandens Eiendom*). Er dette bragt
i Orden, siger Manden til Konen: „Jeg takker Dig! Gaa og
cegt hvem Du vil, enten det er fjernt eller noer!" Dermed er
Skilsmissen fcerdig. Er det derimod Konen, fom stiller sig, faa
maa hun fom oftest kjobe Kloeder til Manden, forend han la-
der hende gaa.
9) Begravelser.
a) Gravbygning.
Vil En bygge Gravkammer, udfer han sig en Klippe, af
hvilken han antager at kunne faa den fornødne Sten. Har
man fundet en saadan Klippe, slagtes en rod Hane eller en
Vædder, og Blodet af det slagtede Dyr dryppes paa Klippen,
idet man samtidig cmrcmber de afdode Fædre sigende: „Lss
gjor denne Fædrenes Sten godt og vel!" Derefter cmtændes
en Ild ovenpaa Klippen; tor Komsg bruges tilßrcende. Man
lader Ilden udbrede sig i en Vidde, fom fvarer til den Stsr
relse, man vil Stenen stal have; ifcer gjøres Ilden stærk over
de 4 Hjerner. Denne Ild vedligeholdes nu Dag og Nat, ind
til efter 2 a 3 Dsgns Forløb en uhyre Helle fpringer eller
efter de Indfødtes Udtryk , flomges" as Klippen. Denne Helles
Stsrrelfe staar i Forhold til det Omfang, Ilden har havt, og
dens Tykkelfe kan være Alen eller noget over eller under.
Man siger, at de, som passe Ilden, ogsaa kunne bestemme, hvor
tyk den Sten stal være, som stal kloves af Klippen. Disfe
Stenes Stsrrelfe kunne være indtil 12 Fod og derover i hver
Kant; man soger gjerne at faa dem i Kvadratform. Naar
Stenen er los, bekjendtgjør Graveieren eller Graveierne (flere
Familier kunne slaa sig fammen om en Grav), at de snste at
*) Konen betinger sig gjerne ved TEgtestabets Indgaaelse blandt An
det, at hun i Tilfælde af Skilsmisse stal, foruden sin Medgift —
hvis der endnu er Noget igjen af den — faa med sig V» af de
Eiend ele, som de siden Ægtestabet i Fcellesstab have erhvervet sig.
Manglede alle saadanne Betingelser, kunde Manden enten jage hende
uden videre, eller ogsaa beholde hende mod hendes Villie (trods han
uden hendes Samtykke havde taget en ny) og paa Villaar, som vare
ulige sørgeligere end en Skilsmisse. L. D.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
