Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Folkets Charakter og Private Liv - 9. Begravelser - a) Gravbygning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 65
„trække Sten". Folket samles da, og der stagtes en Oxe hos
Graveieren; „Indenaden" af Oxen koges og fortæres paa Ste
det, medens Kjødet forresten deles iblandt Folket, og hver boe
rer fin Del hjem. Naar Folket da har fpist og er moet
(vok)?), faa love de at gaa og hente vai-amdsna, ): 2 store
Træstokke, et Slags „Meier", paa hvilke Stenen fastgjøres med
Bast og flettede Grcestoug. Er Stenen bragt op paa Mei
erne, og Alt er fcerdigt til Trækning, saa stagtes atter en eller
to Oxer, alt eftersom Vedkommende har Raad til. Oxernes
Blod heldes paa Stenen under Folkets begeistrede Ud
raab til Stenen: „Bliv let, bliv let!" Derefter sætter man
sig i Bevægelse med Trækningen. Trækkernes Antal kan være
indtil 100, ja 200 Mand og derover, alt ester Stenens Tyngde
og Veiens En Mand (undertiden flere), som
leder Trækningen, befinder sig altid ovenpå a Stenen og gjen
tager uafladelig visse, intetsigende Formler, der besvares af den
trækkende Hob. Ofte gjor han mange komiske „Grimacer" for
at fcette Trækkerne i Latter og derved „lette Stenen" efter
de Indfødtes Sigende. Bagefter folger en hel Hoben Kvin
der, der dandfe og nynne et Slags lystig „Sang’. I Nods
tilfælde maa ogfaa disfe gribe Trækkelinen. Men felv om
Kvinderne ikke trække, faa fcette nok Mændene megen Pris paa
deres Nærværelse under dette tunge Arbeide; derom vidner
ialtfald Mandfolkenes Talemaade: ui vato, iltda
tsi rnisi ui
Kvinder ere". ’ Hvis man maa trække Stenen over en Flod,
maa atter en Oxe lade Livet og dennes Blod lader man
blandes med Flodens Vand, medens Stedets Stormand lyde
lig paakalder hedenfarne Fædre ved Navns Ncevnelse: „Gjsr
*) Ved Trækningen af enkelte Gravstene heroppe i Emerina, i eller i
Nærheden af Hovedstaden, tror jeg neppe, der har været mindre end
500—1000 Mennesker i Virksomhed, (Ogsaa Kvinder trække her.) Ude
paa Landet er der vel sjelden eller aldrig saa Mange, da man ikte
har saa store „Stormænd" der som heroppe. L. D.
Man synes her overhovedet at have tillagt Floderne den Evne at
kunne ophæve Virkningen af en hellig Handling. Ogsaa den
TangenaprMen ledsagende hstitidelige Forbandelse („?an.o2an’6opa"),
tabte sin Kraft, naar de, som have udtalt den, gik over en Flod. Den
maatte da gjentages paa den anden Side af Floden. L. D.
Madagaskar. II.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
