Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Folkets sociale og politiske Liv - B. Regenten og Hoffet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 89
paa for Dronningen; thi det er paa venne Vis hnn stal faa
Jern til offentligt Brng.
6. Alle Haandvcerkere ansees forpligtede til at udfore,
hvad Arbeide Dronningen finder for godt at ville have udfort.
Desvcerre udstrækkes dette ogfaa til Stormændene, der sjelden
betale for faadant. Hvad Regenten er for Landet, er nemlig
Stormanden for sine Dekaner og Menakelieherren for fine
Menakelier. Folkets Masse, der ikke førstaar sig paa noget
Haandvcerk, maa dog ligeledes give sit Bidrag in natnia, idet
de trække Tommer og huggen Sten til Dronningens Palladfer,
brcrnde Kalk og Lignende. Det Samme, maa de ogfaa gjøre for
Stormændene, Navnlig maa de, som ere Menakelier, gjøre
sine Menakelieherrer lignende Tjeneste. De maa ogsaa betale
dem en lignende Portion Ris om Aaret, som den, de yde
Dronningen, medens de, som ere NLnadQ (o: staa umiddel
bart under Dronningen) slippe med een Portion, nemlig den
til Dronningen. (Menakelierne maa tillige bygge Vasalherrens
Huse, dyrke hans Ris, kjobe Lamba til ham, naar han er ns
gen, begrave hans Døde, kort: staa ham bi i enhver Henseende).
Desuden maa overhovedet Enhver yde Dronningen Noget af,
hvad han har. Folk fra Skoven bringe Træ og Bast til Touge,
Antsianakaerne desnden Matter, Folk fra Nordbetfileo Kalk
o. f. v.*). Alt dette Hoveriarbeide kaldes
Tjeneste.
*) Nogen Indtcrgt har Dronningen ogsaa af Omstjcrrelscsfestlighederne, idet
der betales hende 6 Pence af enhver Fader, som har et Varn at om»
stjcrre, og 1 Shilling for hvert Hus, i hvilket Omstjarelse foretages.
L. D.
**) Det madagassiske Hoveriarbeide kaldes Med dette Ord
forståa Madagasserne al tvungen og paabuden Tjeneste nden Erstatning
eller Sold. Som vi senere sinlle se, kaldes ikke blot den Tjeneste, man
yder Kongen, Fanompdana, men ogsaa den Tjeneste, man yder enhver
Foresat eller Overordnet. Enhver Afdeling af Folket har fin sceregne
Fanomftuana. Soldaternes (Niaraiuila) Fanampuana bestaar ver»
sentlig i at „forsvare Landet", at gaa i Krig, at exercere, at holde
Vagt ved Kongens Gaaro eller ved hans Leir. Mange af de Militæres
Fanompuana bestaar deri, at de „bevogte Landet." De sendes til
langt bortliggcnde Steder, hvor der er oprettet Militcrrstationer eller Fast»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
