Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Folkets sociale og politiske Liv - B. Regenten og Hoffet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 90
6. En betydelig Indtægtskilde er Afgifter af næsten Alt,
som der drives Handel med. I Indførfelstold modtager Regje
ringen in nawia af Alt, fom indføres fra Udlandet, me
dens Udførselstolden betales i Penge af Tingens Værdi)
og er meget lavere, da den er beregnet efter en fvunden Tids
lavere Priser. Dog gaa ikke alle Toldindtægter i Rigets
Kasfe. Man siger, at Halvparten af dem fordeles imellem
ninger til Landets Forsvar. Andre sattes til Husfogder, Skrivere, Va«
stere og Kokke etc. ved Kongens Hof. Atter Andre have som sinFanom
pdana at forarbeide Guld-, Solv-, Kobber» og Jernfager for Kongen, at
tilvirke Krndt og at istandgjore gamle Gcværer.
Bo ro ganernes (): de Civiles) Fauompdaua bcstaar isar i at
bygge Kongens Hus og Gaard, at samle Bygningsmaterialier i Skoven,
at trakke Sten, at bringe Kalk og Kul og at oparbeide, tilsaa og ind
hoste Kongens Rismarker; de have med andre Ord at udfore alle de
Forrctniugcr og Tjeuester, som ikte henhøre til Miaramilcmcrnes Fanom
poana.
En Markelighed ved det madagassiske Fanompdanasystem er, at
hvad Folket i sin Helhed er skyldig at ydc Kongen, det er enhver Under
ordnet styldig sin Overordnede. Dette trykker Folket mest. Vistnok er
Fanompoanaarbeidet for Kongen en ikle saa ringe Byrde for Folket, dog
vilde vist ingen Madagasser klage, nåar ikke hans Overordnede vlagede
ham med Fanompoana og Udpresninger. Det er altid en Wre at tjene
Kongen, og tillige foles ikke Byrden saa tung, nåar det hele Folk bærer
den. Derimod kan den Enkelte undertiden, nåar han, er stillet under
vilkaarlige og haarde Stormand, vare ilde faren. De Store have vist
nok Lov til at fordre Fanompdana af sine Undergivne; men mange af
dem lade sig ikke noie hermed, de fordre ogsaa Penge. Mangen Stor
mand er bleven rig ved Udpresninger. Det er ogsaa almindeligt, at rige
Folk frikjobe sig for Fanompdana. Ogsaa de, som have forsomt sin
Pligt i Fanompoanaarbeidet for Kongen, kunne undgaa Straf, nåar de
blot forsyne de Store med tilstrakkelig Penge. Paa Grund af denne
Bestikkclighed hos de Store bliver det helst den fattigere Del af Folket,
som kommer til at udfore det egcutlige Fanompoanaarbeide.
Slaverne regnes ikte med til Folket; de have derfor ingen For
pligtelse med Hensyn til Fanompoanaarbeidet for Kongen. De staa
under sine respektive Herrer og tjene dem. Slavernes Fanompoana for
sine Herrer er vasentlig den samme som Folkets for Kongen, Det tilla
des Slllveeiere at sende sine Slaver i sit Sted for at ndforc Kongens
Fanompoana. Det er derfor ofte, at Slaverne, foruden sin egen Fanom
poana, ogsaa maa udfore sine Herrers. Det er navnlig Slaver, som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
