Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Folkets sociale og politiske Liv - B. Regenten og Hoffet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 91
Toldbetjentene paa de respektive Toldsteder, medens den anden
Halvdel bringes op til Hovedstaden, og af denne fordeles igjen
det Halve imellem de høiere Officerer efter deres Rang. me
dens den anden Halvdel tilhører „Riget." Dette Sidste skulde
da blive l/4 af det Hele, men ved allehaande Svig reduceres
det vel betydeligt. Paa lignende Vis gaar det til med andre
Indtcrgter, navnlig med Boder on konfiskeret Gods*); det er
trcektc Sten og bringe Trcr fra Skovene. Ogsaa Forbrydere eller Fceng«
selsstaver benyttes af de Store til at gjore Fanompdana. Saaledes maa
f. Ex. Slaverne i Sirobe grave Kalk. Ofte maa de ogsaa boere den til
Kalkovnen, tildels ogsaa brænde og rense den.
Hvad der iscer besvcerliggjør Fanomftoanaarbeidet, er Maaden, hvor»
paa det udfores. Da man omtrent mangler alle Kommunikationsmidler,
maa man gribe til Folkekraften. Jeg vil ikke tale om en saadan Lurus
som Jernbaner. Her findes ikke engang en ordentlig Kjorevei i Landet.
Felgen er, at man ikke kan benytte nogetsomhelst Kjoreredstab — alle
Ting maa boeres. Kort sagt, alt Arbeide ndfores ved Folkekraft. Man
tVnke sig derfor, hvilket uhyre Arbeide det maa have været at bære alt
Træ, al Sten og Kalk etc. til de store Slotte og Bygninger, som ere
opforte i Hovedstaden. Man kan ikke, synes jeg, betragte disse For»
holde udeu af Hjertet at suste, at en Forandring til det Vedre snart
maatte indtræde.
Det Værste ved hele Fanompuanastellet er dog den fordærvende
Indflydelse, det har paa Folkets Eharakter. Det begunstiger og fremmer
paa mange Maader baade Dovenstab og Uartighed. Har’En Fanom
poanll, saa tcenter han: Jeg har ingen Betaling for dette Arbeide. Det
betaler sig derfor siet ikke at være flittig. Er jeg flittig, saa vil jeg faa
saameget strengere Arbeide en anden Gang. Tillige tænkcr han: Dette
er Fanompoana, lad mig nu fuste det fra mig, saa godt jeg kan. Denne
Tankegang er saa almindelig og har sanledcs gjennemtrcengt Folket, at
det er meget vanskeligt, selv om man betaler nok saa godt, at faa et Ar«
beide ordentligt ndfort. — Fanompdanaarbeidet er ogsaa en slem Hin
dring for Folkets industrielle Udvikling. Man tænker som saa: Jo mere
jeg kan, desmere Fanompoana vil jeg faa. Lad mig derfor heller være
dum. Naar nu En og Anden alligevel har tilegnet sig nogen praktisk
Dygtighed, soger han at fijule sin Kunst saa meget som muligt for sine
Overordnede, for at ikle de stulle faa uyde godt af den. Naar man
betænker disse ingenlunde ringe Hindringer for Kunst og Industri, maa
man forundres ved at se, at Madagassernc ere komne saa langt frem i
disse Ting, som de virkelig ere.
*) Dsr Nogen uden Arving og uden at have testamenteret sit Gods til en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
