Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Folkets sociale og politiske Liv - D. Retspleien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 109
her, der isammen med sine Underdommere have at optage For
hor over Sagen i Domhuset, hvis den kommer saa lan,st.
Ofte standser dog Forretningen hos Overdommeren, idet denne,
naar han af den ene Part har faaet en overveiende Mængde
Gaver, ved at gjøre den anden saadanne Forestillinger, at han
hellere finder sig i den Dom, Overdommeren fælder, end hcm
med denne som Fiende vil gaa lil Domhuset med Sagen.
Gaar han imidlertid saa vidt, at Sagen bliver underkastet en
formelig „Procedure" der, hvis Resultat bliver en Dom, som
kan indankes for Regjeringen („Parliamentet"), saa gjælder det
endelig iblandt dennes indflydelsesrigeste Medlemmer at vinde
Venner, og, for at opnaa dette, anvende da Parterne, hver paa
sin Kant, Alt, hvad der staar til deres Raadighed. Og her
stal der ikke Lidet til for at sikre sig Seieren. Ere Parterne
lige rige, ender det gjerne med, at de begge blive lige fat
tige. Foruden paa almindelig Vis at give Stikpenge har
man, ialfald i senere Tid, anvendt to andre Methoder, som
stulle virke endnu sikrere: Enten lover man de Stormænd, hvis
Gunst man for den forestaaende Proees vil vinde, en bestemt
Procent af den Eiendom, hvorom der trættes, eller man
„adopterer" ham og gjør ham saaledes til sin Arving. I
begge Tilfælde vil han jo blive scerdeles interesseret i, at man
vinder Sagen, og man sikrer sig saaledes imod den ellers
nærliggende Mulighed, at, naar Modparten giver Stormanden
endnu Mere, for ikke at anvende sin Indflydelse imod ham,
har man bortkastet sine Penge til Unytte. Uretfærdige Dom
mere pleie selv at sikre sig ved at adoptere en af de høieste
Officerer. Saaledes har den berygtede Rainihazamoola, i
Nærheden af Vetofo, „opreist" Rainimaharavo (Statssekretæren)
til sin Arving og derfor ogfaa, som det synes, faaet fuld Fri
hed til selv at snyde og bedrage saa meget, han lyster.
Klogere Folk pleie gjerne, naar de forståa, at der paa
Forhaand er lidet Haab om, at de ville faa Ret ved Under
retterne, at gaa lige til Overdommeren i Hovedstaden med een
Gang, da de hellere ville anvende de Stikpenge, der maa til,
paa eet Sted end paa mange, eller, som man undertiden ud
trykker det, hellere ville „opspises" i Hovedstaden end ude paa
Landet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
