Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Folkets sociale og politiske Liv - D. Retspleien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 110
Forbrydere, navnlig Tyve, som fores til Dommeren for
at afstraffes, pleie uden Vanskelighed komme vel fra det, dels
paa Grund af den naturlige Sympathi imellem de fmaa og de
store Tyve (hvilken Dommer her skulde i saa Henseende vove
at „kaste den første Sten!"), dels fordi Anklageren i dette
Tilfælde sjelden vil forfølge Anklagen med den Opofrelse af
Penge, som maa til for at fcrlde en rig Tyv. Enden paa det
bliver gjerne, at Forbryderen giver Dommeren en Dussr for
at slippe ud af Kniben og begynde forfra igjen. Dommeren
har da altid en Udvei; i værste Fald kan han lade Forbryde
ren med Forscet bevogte saa slet, at han faar løbe sin Vei, og
saa er Sagen dermed fcerdig> Det vides med Sikkerhed, at
enkelte Stormænd formelig have staaet i Ledtoa med Gjennem
gravernes (Indbrudstyve) og Mordbrandernes Bander, idet de
have saaet sin Andel af Fortjenesten med den Forstaaelse, at
de i Tilfælde af nogen Anklage mod Vedkommende skulde se at
lade dem slippe fra det faa let, fom muligt.
Af Forbrydelser har det navnlig været Mord, Troldom
og militære Forseelser, navnlig paa Krigstog, med hvilke man
har taget det strengest. Andre Forbrydere have gjerne sluppet
let, naar de bare havde Noget at give de Store.
Naar en Enropceer engang imellem bliver nodt til at op
træde som Anklager, f. Ex. mod En, som har bestjaalet ham,
saa komme Dommerne i en slem Knibe, idet de paa den ene
Side nødigt ville forncerme Europceere, af hvem de dog vide,
de ingen Stikpenge kunne faa, og paa den anden Side ligesaa
nødigt ville gaa glip af de Stikpenge, Tyven byder dem for at
slippe fri. De førssge da gjerne at bevæge Europæeren til
Medlidenhed ved at tale om Lovens store Strenghed og
den elendige Forfatning, den anklagede Stakkel vilde komme i,
om han skulde dommes efter Loven. Er Dommeren af det
rette Slags, vil han kanske endog appellere til Bibelens Auto
ritet og sige, som den tyrkiske Storvezir til Karl den XII:
„Koranen byder os jo at være førsonlige" Hvis Europæeren
endda holder fast paa at ville have Forbryderen afstraffet, saa
finder da Dommeren gjerne paa en mildere Straf, f. Ex. Prygl
og nogle Maaneders Fcengsel. Gaar Europceeren ind herpaa,
saa kommer ikke Sagen videre, og man kan da være temmelig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
