Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Folkets sociale og politiske Liv - D. Retspleien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 111
sikker paa, at Forbryderen maa ud med en Del Penge til
Dommeren for at slippe med en mindre Straf, end Loven be
stemmer.
I fjernere Distrikter, som staa under Militcerguvernsrers
Styrelse, synes man at gjøre „kort Proces", navnlig i krimi
nelle Sager. Saaledes er det den almindelige Praxis i Tama
tave, at, naar Europæerne have grebet en Tyv, sendes han
strax til Fæstningen, hvis Kommandant, der er Guvernsr i
Distriktet, sender Bud tilbage og spørger, hvorledes man „on
sker" ham afstraffet. Oftest voteres der for en god Dragt
Prygl. Denne faar han da ogfaa, hvorpaa han fendes til
Sukkerplantagerne ved Mahasoa (i Noerheden af Tamatave) for
at slcebe og arbeide der en Tid.
Hvor „Retspleim" er faadan, som ovenfor er skildret, kan
man ikke undres over, at Folket undertiden taber Taalmodig
heden og tager sig selv tilrette. Man griber en Indbrudstyv
og Mordbrander een Gang, to Gange, og forer ham for Dom
meren, som for lidt Stikpenge lader ham los, for paany at lade
ham tage fat paa det gamle Haandvoerk, og det endog med faa
meget større Iver, som han nu ogsaa stal optjene igjen, hvad
der medgik til hans Befrielse. Kan man da undres over, at
Folket, naar det tredie eller fjerde Gang griber en Saadan paa
„frist Gjerning", tager sin Tilflugt til Lynchloven og dræber
ham paa Stedet eller binder ham saa haardt, at han dsr deraf
allerede paa Veien til Dommeren?
Der har vist siden umindelige Tider hersket en maadelig
Retspleie her, Noget, man allerede af Folkets Standpunkt paa
Forhaand kan stutte. Dog har det vel neppe nogensinde været
saa galt som nu, da Regenten selv er blot et Legetsi, og Pre
mierministeren ikke altid tor, selv om han vil, haandhæve
Retten. Andrianampoinemerina var en kraftig og klog Mand,
hvis Domme omtales med megen Respekt endnu den Dag idag.
Radama den Iste var en Mand, Ingen lettelig vovede at før
ssge at sætte Voxncese paa; thi han kigede selv ind i alle For
retningsgrene, og man var intetsteds sikker for ham. Ranova
lana den Blodige var streng baade mod Store og Smaa.
Desuden herskede i hendes Regjering Tangenaprsven og andre
Gudsdomme i deres hele Vcrlde og vare saa frygtede af Høie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
