Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Folkets sociale og politiske Liv - E. Forsvarsvæsenet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 116
sin Opgave (at underlægge sig hele Aen) i Arv, tilfoiede han
atter: Mine Geværer hedde jo: „Ikke Mange paa Ven."
-Det var først i 1816, Radama, som tidligere nævnt, .fik
engageret en engelsk Underofficer Vrady, der senere blev „General
major" for hans Armee, til at indexercere en Del unge Mænd
paa europæisk Vis. Disse første „regulære Tropper" forogedes
snart, saa at Radama mod Slutningen af fin Regjering havde
en efter Landets Forholde ganske anfelig Armee. Han førsomte
da heller ikke ved Afslutningen af en Handelstraktat med Mau
ritius at fikre sig nogle tusinde Geværer. Brady vedblev at
være Militcerinstruktsr her, indtil langt ind i Ranovaloa den
Istes Regjering, og fra ham stammer den „Smule
kundstab, man endnu har her, ligesom hans engelske Kom
mandosprog ogsaa er gaaet i Arv til hans Elever, der natur
ligvis i lige Grad maltraktere dette som de militære Kunstgreb,
han lærte dem. Forst i de sidste Aar har man atter faaet en
Underofficer fra Mauritius til Læremester. Det var en paa
sin Vis dygtig Karl, der virkelig drev det til Noget med de
cirka 300 Stormandssonner, han havde under sin Kommando,
og som nufortiden ere de Eneste, der kunne Noget. De danne
nu Dronningens „Livgarde" og bære europceist Uniform. Dog
marfchere ogsaa disse ret slusket nu, siden deres Lærer er reist.
Han var for egenmægtig for Gasferne, vilde ingen Indblan
ding i sine Forretninger taale og sagde endog Premiermini
steren lige i Vinene, at han ikke var bange for en stig „LlkcK
«Kin" (Sorthud). Følgen blev da, at han blev her ganske kort.
Nu har man faaet fat paa en anden engelsk Underofficer, fom
ikke stal blcefe Mange overende. Han lonnes med 1000 Dol
lars (cirka 900 Spd.) omAaret. Samtidig er her kommen en
liden fransk Spirevip, fom underviser nogle Stormandssonner
gratis! Han kalder sig nok Lieutenant, men holdes af Mange
for en i Forbindelse med den katholste Mission staaende Jesuit,
hvis Opgave det er paa denne indirekte Maade at skaffe dette
Selskab Indflydelse her. Ingen af disfe Tre har endnu ud
ovet nogen Indflydelse paa Soldaterne i Almindelighed. Disse
have hidindtil levet udelukkende af Levningerne af gamle Bra
dys Undervisning. At disse Levninger nu ere smaa, vil man
let kunne tænke sig, naar man erindrer, at det nu snart er 40
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
