Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Folkets sociale og politiske Liv - E. Forsvarsvæsenet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 117
Aar siden Lceremesteren forlod dem. Selv i hans Levetid var
det vel smaat bevendt med Militcervcesenet, men Radamas og
Ranovalona den IsteZ krigerste Regjering gav Soldaterne en
praktisk Dvelse i Feldten, som for en Del erstattede, hvad der
manglede i de militære øvelser, og der raadede baade nnder
Andrianampoinemerina og Radama og tildels ogsaa under Ra
novalona en Krigeraand i Nationen, som gjorde ogsaa den slet
Disciplinerede til en brugbar Soldat. Men nu, efterat denne
er førsvunden, og Disciplinen snarere er bleven værre end bedre
Aar for Aar, er den madagassiske Armee’ en meget simpel Stor
relse. Den er vistnok ikke saa ganske faatallig. Vi have jo
allerede hørt, at egentlig alle Vaabendygtige i Emerina og
Nordbetsileo skulle tilhore den en Række Aar af sit Liv, og felv
om mange Hovner sluske sig fra det, og forholdsvis faa Adelige
og slet ingen Slaver blive Soldater, saa er der dog endda ad
skillige Tusinder tilbage. Officielt kaldes Armeen „De Hun
dredetusinde." Dette er nu bare en Talemaade. Det skulde
vel falde vanskeligt at bevise, at den udgjør Halvparten af
dette Antal (jeg har aldrig knnnet faa vide nsiagtigt, hvor
mange Soldater her ere). Imidlertid vilde ogsaa 50 Tusinde
være en respektabel Styrke, hvis disse Tusinder duede til Noget;
men her er nok det omme Punkt. Det er blot til at le og
græde over at se en gassisk Armee exercere. Geværerne —
gamle Flintelaasbssser fra fvundne Tider — ere i Regelen faa
skidne og rustede, at en europceisk Soldat aldrig kunde lade sig
se med dem — endsige vove at lægge Krudt i dem. (Heldigvis
skyder man da saagodtsom aldrig). Om at træffe Noget
med dem, om man skulde førsoge at lægge Kugler i dem, kan
der vel neppe være Tale. De Befalende og alle Dekaner bære
ikke Geværer men Sabler, og Flerheden af disfe er ikke et
Haar bedre. De ere saa forrustne og stove, at jeg betvivler,
man kunde hugge Noget med dem — det skulde da være Flue
sop eller Nysne! Rigtignok har man ikke saa faa Kanoner i
Hovedstaden, og enkelte ere heller ikke saa ganske smaa. Ved
hoitidelige Anledninger skyder man, saa jeg er bange for mine
Vinduesruder. Men det er kuu med lost Krudt, man larmer.
Om Kanonkugler har jeg aldrig hørt Tale her, og, havde man
dem, tvivler jeg ikke et Vieblik Paa, at den sikreste Plads vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
