Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - A. Madagassernes religiøs-hedenske Liv - a) Mere direkte religiøse, til „Tilbedelsen“ hørende Elementer - 2) Skytsguderne eller de egentlige Afguder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 132
Tilfældet, at Guden selv gjorde sig den Umage at bessge de
Betrcrngte; det var kun en Del ham tilhørende Ting, som en
kelte af hans Proester bragte til det Sted, hvor Hjælpen troeng
tes, medens Guden selv med Stsrstedelen af sit Praestestab blev
siddende hjemme i god Ro, og dog hed det bestandig, at det
var Guden selv, som gik.
Enten Guden var hjemme i sin, ham soerligt helligede By, eller
henne hos Dronningen, boede han gjerne i et ganske simpelt Troe
hus (disse holdtes dog i gamle Dage i større Wre her end
Jord- og Murstenshuse) midt i Byen, undertiden omgivet af
en særstilt Groft og gjerne førsynet med et Mærke (oftest en
Stang med en Straavist paa Toppen), hvorpaa det kunde kjen
des, for at Uvedkommende kunde holdes borte, Afguderne selv
vare ogsaa ret uskyldige Tingester, smaa Troeklodser, dels bear
beidede en Smule, dels ganske i Raastof, af et Par Tommers
til en Fods Længde, og faaledes indsvsbte i Silke, Flsiel og
Skarlagen — Forceringer fra Dronningen — og behængte med
Perler, Koraller, smaa Sølvkjoeder og Lignende, at Faa vidste,
hvad der udgjorde Substantsen i dem, forend de i 1869 bleve
brændte, og saaledes Hemmeligheden aabenbaret. Tidligere
havde man kun Formodninger herom; det var i tidligere Tid
ogsaa holdt for respektstridigt at betragte dem nsiere, naar
de af og til i hsitideligt Optog bares frem for Folket. Des
uden vare de for vel indsvsbte til, at selv et nok saa omhygge
ligt speidende Bie skulde kunne opdage mere end blot deres
ydre Udseende.
Noget Begreb om Hellighed har ikke Folket, og det
kunde derfor selvfølgelig heller ikke udstyre sine Guder dermed.
Dog maa det vel nærmest ansees for en vis Tendents i denne
Retning, naar man har betegnet en hel Del Ting fom urene
i den Forstand, at de ere Guderne til Mishag og derfor ikke
maa komme dem noer. Disse Love for, hvad der er Guderne
til Mishag, ere noget forskjellige for de forskjellige Guder. Ikke
blot vedkommende Guds Præsteskab og overhovedet Befolkningen
i den ham helligede By (eller Byer, — enkelte af dem havde
flere faadanne), men ogsaa Enhver, som henvendte sig til dem
for at ssge Noget af dem, maatts iagttage disse Love (de
Sidste dog kun, medens de henvendte sig til Guden). Foelles
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
