Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - A. Madagassernes religiøs-hedenske Liv - a) Mere direkte religiøse, til „Tilbedelsen“ hørende Elementer - 2) Skytsguderne eller de egentlige Afguder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 133
for flere af dem er den Regel, at Ingen, fom har Noget med
Guderne at bestille, maa rsre ved en Død, felv om det er
hans allerncermeste Paarsrende. I denne Henseende var Loven
he»- endnu strengere end hos Isderne, hvor Præsten dog havde
Lov til at udsætte sig for den ved Bersrelse med Lig foraar
fagede Urenhed, yaar det gjaldt en rigtig nær Slægtning
(3 Mos. 21,1 ff.).
Naar Nogen henvendte sig til Guderne, faa var det enten
for at erhverve en Velsignelse af dem iller for at af
vende etOnde f Ex. en Sygdom eller en anden forhaanden
værende eller befrygtet Ulykke. Den „Velsignelse", man sogte,
var i Regelen Vsr n eller Rigdom. At man, trykket af sine
Synder, nærmede sig Guden med et Sonoffer for at faa For
ladelse, er der ikke mindste Spor til. Synden ec overhovedet
et ukjendt Begreb i det gassiske Hedenskab, naar undtages,
at det betegnes med Navnet „Synd", naar En førsaa sig imod
de ovenfor nævnte Love om de Guden velbehagelige eller
forhadte Ting (hvorom Mere fenere) eller kom til at træde paa
en hellig Sten, fom tilhsrte en af Vazimbaernes Grave, eller
noget Lignende. Derimod at lyve og ftjæle, svcerge og bedrive
Ulugt osv. horer man ikke omtalt som nogen „Synd". At
være født paa en uheldig Dag derimod var en „Synd". (Den,
som sodes paa en ulykkelig Dag, „mtmoto, vinwns« 3: for
fynder sig mod Skjæbnen).
Naar En havde besluttet sig til at ssge Gudens Vistand,
udseet sig en beleilig Dag (Tirsdag, Fredag og tildels Lsrdag
kunde aldeles ikke bruges til saadanne Forretninger; andre
Dage kunde være uheldige for den enkelte Person som saadan,
Noget, hvorom han havde at raadføre sig med en Spaamand)
og noie efterseet, at der ikke fandtes hos ham nogen Ting, som
tnnde være Guden til Mishag Ting, man maa
afholde sig fra), gik han op til Byen, hvor Afguden havde sit
Scede, og henvendte sig til Gudebevareren (Afgudspræsten) med
sin Begjæring, idet han tillige frembar fin Gave. Denne bestod
gjerne i Penge, men ofte ogsaa i Naturalia, iscer Faar og
Fugle, men ogsaa Perler, Coraller, Solvringe, Tsier osv.
De fornemste Guder havde forresten faste Taxier. Ingen
maatte bringe den mindre end 6. 5 Skilling norsk)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
