Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - A. Madagassernes religiøs-hedenske Liv - a) Mere direkte religiøse, til „Tilbedelsen“ hørende Elementer - 2) Skytsguderne eller de egentlige Afguder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 145
afhænger af Spaamændenes (nipi3ki6/) og kun yderst sjelden
af Afgudspræsternes Bestemmelfer. Dette er FKditrn, et Ord,
hvis oprindelige Betydning er uvis, stjønt Tingen, det nu
betegner, er vel kjendt endog af ethvert Barn her. Ved F-
ditra sorstaar man en hvilkenfomhelst Ting, over hvilken der
udtales en bestemt Formular, der tænkes at overflytte paa
dem Noget, man gjerne vil blive af med, (saasom Sygdom,
Forhexelfe og Lignende), hvorpaa Tingen felv, der forer Navn
af Ftlditra, kastes bort; og at kaste den bort — hvilket
ner den sidste Akt i Ceremonien hedder, at
sloenge bort en FMtra — og med den ogsaa den Sygdom osv.,
som man indbilder sig at have overfort paa den. Man har
ofte førssgt at finde et Slags Offertanke i Faditraen og navn
lig tænkt paa Forsoningsdagens Syndebuk, som blev sendt ud
i Orkenen. Dette ligger saa meget nærmere, som man har
Exempler paa, at en Oxe er bleven slagtet paa en Afguds
proests Raad og den ene Halvpart af den gjort til Sorona
(Offer) for Afguden, medens den anden Halvpart er bleven
bortkastet som Faditra, Noget, som nødvendigvis maa lede
Tanken hen paa den store Forsoningsdags to Bukke, af hvilke
den ene blev ofret til lehovah, medens den anden blev sendt
ud i ørkenen til Azazel (Djævelen ?), efterat Israels Vsrns
Synder vare bekjendte over dens Hoved og derved symbolsk
overførte paa den (3 Mos. 16, 5—22). Men desuagtet tor
jeg ikke være med paa at bringe FKditra ind under Begre
bet Offer, navnlig af den Grund, at jeg ikke har været
istand til at finde mindfte Spor af nogen Fore
stilling om et personligt, ondt Boesen. (Rigtignok
har man, som bekjendt, gjort den samme Indvending mod den
almindelige Opfatning af Forsoningsdagens Buk, der skulde
sendes ud i Drkenen). Madagasserne kjende paa sin Vis og
tale ofte nok om det Onde, men ikke den Onde; og naar man
spørger dem, hvem der modtager den bortkastede Faditra, saa
vide de aldeles ikke at give noget Svar. Jeg er derfor mest til
bøielig til at parallelisere Faditraen med de godeßaad, som „kloge"
Mænd og Koner i Hjemmet vide at give for allehaande Værk
og Men ligefra Tandpine og opover. Navnlig mindes jeg
som Barn at have faaet det Raad mod en Verkefinger, at
Madagaskar, II. 10
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
