Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - A. Madagassernes religiøs-hedenske Liv - a) Mere direkte religiøse, til „Tilbedelsen“ hørende Elementer - 3) Vozimbadyrkelsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 150
har glattet dem. Dog findes de af og til ogsaa henne paa
Marken. Paa enkelte Steder opdager man ikke andet end Siv
i Vandet ved Flodbredden, hvor der dog paastaaes at være en
Vozimbasten i Bunden, stjønt Ingen har seet den. Paa saa
danne Steder ofrede en Vozimbadyrker Oxer, Faar og Hsns.
Offeret var ikke faa stort, da af Oxer og Faar blot Blodet og
tildels Noget af Fewet stænkedes paa Graven eller den hellige
Sten, medens alt Kjøde! fpistes af den Ofrende og hans Slægt
ninge og Venner, — kun naar Hons ofredes, da blev Hoved
og Fsdder efterladte paa Offerstedet. Folk, fom fsgte hen til
en Vozimbasten for at aflægge Lofter og fsge Hjoelp —
navnlig for at bede om Bsrn — brugte gjerne at indfmsre
Vozimbastenen med Fedt. (Cfr. Iste Mos. 28, 18 og de for
skjellige celdre og yngre hedenske Nationers Baitylalatrie.)
Enkelte Vozimbaaander vare svoert pripne; at træde paa
en af deres Gravstene, borttage en Plante fra deres hellige
Grund, endsige bygge et Hus, et Gjærde eller Lignende paa et
saadant Sted, var en Capitalforbrydelfe, fom udenvidere straf
fedes med Sygdom, Vanvid eller endog med Døden. Andre
vare dog mere godenodige, aabenbarede sig i Dromme for dem,
fom havde forurettet dem, og talte dem tilrette, — først naar
dette ikke hjalp, bleve skarpere Sager anvendte.
Medens Vozimbaernes Grave og hellige Stene vare fast
utallige, saa var der dog enkelte mere fremragende Steder, hvor
Vozimbaerne fortrinsvis aabenbarede sig, og hvor ikke blot Folket
frembar sine Offere til dem, men ogfaci Dronningen til visfe
Tider gjorde Vozimbaerne den Wre at ofre dem en Oxe med
hvide Striber paa Ryggen og Benene.
Undertiden viste Vozimbaerne sig ogsaa om Dagen og for
vaagne Mennesker og vare da gjerne menneskelige Skikkelfer
klædte i Rsdt. Kom man dem nærmere, forfvandt de. To
saadanne viste sig i RanoMona den Istes Tid ved Itasy,
siddende paa en stor Sten i Vandet. Dronningen sendte Sol
dater for at fange dem, hvis det var Mennesker, eller ialfald
bringe nærmere Efterretning om dem, hvis det var noget Mere.
De faa dem paa Frastand, men kunde ikke faa Tag i dem.
Paa Vestkysten - siger Sagnet — sees de ofte dandsende paa
Stranden ; men, saasnart Nogen nærmer sig dem, styrte de sig i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
