Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - A. Madagassernes religiøs-hedenske Liv - a) Mere direkte religiøse, til „Tilbedelsen“ hørende Elementer - 3) Vozimbadyrkelsen - 4) Tilbedelse af Forfædrenes Aander
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 153
barede sig for ham under Valiha-Svil (Valiha er et madagas
sisk Instrument, som nærmeft kan sammenlignes med en Guitar).
Ranoro synes at have holdt scerdeles meget af at aabenbare
sig under Musik. Naar Valihaen lsd, kom hans Aand over
hans Medier. Cfr. 2 Kong. 3, 15, hvor det siges, at Herrens
Aand kom over Elisa under Strengeleg. Sammenlign ogsaa
1. Sam. 16, 16 og Musikens Anvendelse i den hedenske Mantik
overhovedet.
Ranoro aabenbarede sig ligesom de ovrige Vozimbaer ofte
for Menneskene. Mest berømt af Saadanne er nok en Slav
inde i Ranavalona den Ites Dage, der paa Dronningens
Bud maatte underkaste sig Tangenaprsven for at bevife Sand
heden af sine Udsagn. Efterat have bestaaet denne, sik hun
nye Aabenbaringer, hilste paa Ran6ro, som aabenbarede sig
for hende, kaldte ham Konge og dandfede for ham, hvorover
de Andre, fom ikke faa ham, bleve baade forbaufede og for
færdede. Efterat have gjennemgaaet adskillige smaa Forvand
linger og gjort allehaande Kunster, styrtede hun sig paa Ranuros
Bud i Floden for at komme hjem til ham. Efter 3 Dage
vendte hun dog tilbage. Hun kunde ikke spise raa Fisk og raa
Krebs, hed det, derfor maatte hun sendes op igjen.
4. Tilbedelse af Forfædrenes Aander.*)
Det har været et meget omtvistet Spsrgsmaal, hvorvidt
Madagasserne have nogen Forestilling om Sjælens Udsdelighed
eller ei. Og, førsaavidt man har tillagt dem saadanne Fore
stillinger, har man igjen fundet det tvivlfomt, hvorvidt de have
antaget nogen Straf og Belønning, nogen Skilsmisse mellem
Ondt og Godt.
Det kunde vistnok synes, som om allerede Vozimbadyrkelsen
maatte være nok til at vise, at de erkjendte en Tilværelse efter
Døden. Imidlertid betragtes, som sagt, Vozimbaerne ikke som
almindelige Mennesker, hvorfor man heller ikke fra deres Fore
stillinger om disse kan stutte Synderligt med Hensyn til deres
*) Denne Dyrkelse af Forfcedrenes Aanoer er, som betjendt, meget ndbredt
bande i Afrika og Polynesien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
