Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - α) Londonerselskabets Virksomhed for - 1) Missionens Grundlæggelse og første Fremskridt indtil Radamas Død 1828
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 222
en vid Arbeidsmark aabnet, og det gjaldt nu blot at bede Hp
stens Herre uddrive flere Arbeidere i sin store Hpst; thi hvad
skulde vel den ene kunne magte ligeoverfor en hel Nation!
Her turde maaste være Stedet til paany at minde om,
hvad jeg paa et andet Sted har omhandlet udførligere, nemlig
R adamas personlige Stilling til Mission en,
da der her synes at herske en saare rodfæstet Misforstaaelse.
Det er sandt: RadaZma var venligsindet mod Mis
sionen. Dette har gjerne en Beretter paa Andenhacmd for
andret dertil, at han var gunstig stemt mod CH ris ten dom
men, og heraf har igjen en Tredie faaet det Indtryk, at han
allerede var vunden for Christendommen o : blevet en Christen.
Kun saaledes kan det forklares, at selv en Bog som Kurtz’s
Kirkehistorie (der forresten, i Forbigaaende sagt, har ikke faa
UnjZiagtigheder ogfaa i andre Ting) kan fortælle sine Lcesere,
(§ 204, 10) at „Radama blev vunden for Christendommen",
en Oplysning, som er lige saa ukorrekt som den ligeledes paa
samme Sted meddelte Efterretning, at den ovenfor oftere
nævnte Missioncer Jones led Martyrdøden i 1843 (formodent
lig mener han Johns, der dpde paa Nosibe i 1843, men ikke
nogen Martyrdod i egentlig Forstand). Ingen protestantisk
Missioncer paa Madagaskar er endnu bleven Martyr. Jones
forlod Den allerede i 1830, altsaa længe fpr Forfølgelsen brpd
IM, og dpde i 1840 paa Mauritius. Radama var ikke blot
ingen Christen, men han havde ikke engang, saavidt vi af au
thentiste Kilder kunne erfare, mindste Tilbpielighed for Chri
stendommen, brydde sig ikke engang om at undersøge, hvad den
egentlig lærte, kort sagt: han havde overhovedet slet intet Ind
tryk modtaget af den og forholdt sig ganske neutral ligeoverfor
den. Han traf Christendommen i Forbund med Civi
lisationen. Det var den sidste, han Mflede og altid spgte
at befordre, og det var kun som dennes Ledsager Christendom
men sik Lov at fplge med, ikke for dens egen Skyld.
Han tillod denne at gaa med, for at han kunde blive delagtig
i hin. Han træde saa meget hellere at kunne gjpre dette, som
nytte sig llf denne Tidsbestemmelse til at blive Missionærerne kvit. alt ef
tersom Tiden var udleben.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
