Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - α) Londonerselskabets Virksomhed for - 1) Missionens Grundlæggelse og første Fremskridt indtil Radamas Død 1828
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 223
hans Kjendstao til den var saa übetydeligt, at han aabenbart
ansaa den for en ganske uskyldig Ting, der hverken kunde cWre
Skade eller Gavn. Dette er saa meget mere naturligt, som
Radama ogsaa i Forhold til sine Fædres Tro viste sig at være
en stor Rationalist. Jo mere han imidlertid begyndte at indse,
hvilke Krav Christendommen stillede, og hvilke Omvæltninger i
alt Bestaaende den kunde stabe, desto mere tilbpielig blev han
til at Mste den ganske udskilt fra den Civilisation, han spgte.
Og jo mere han indsaa, at denne Skilsmisse ikke lod sig fore
tage, saa længe Civilisationens Befordrere i hans Land vare
Missioncerer, desto mistænksommere blev han ogsaa imod dis
ses Gjerning. Deraf lader det sig maafle tildels forklare, hvor
for han i de sidste Aar af sit Liv var mindre venligt stemt
mod dem end tidligere, stjM dette vel ogsaa delvis havde sin
Grund deri, at med Hasties DFd i 1826 hans gode Engel var
vegen fra ham, og at han fra den Tid af henfaldt til et ryg
gesløst Liv, under hvilket de tidligere naturligt gode Træk i
hans Karakter mere og mere gik tilgrunde.
Radama havde allerede fra Begyndelsen af klart lagt for
Dagen sin Sands for Civilisation og for Alt, som kunde gjpre
ham og hans Rige mægtigt. Saaledes havde han allerede
sendt to af sine Brødre til Mauritius for at opdrages, og ved
Traktatens Afsluttelss med England havde han betinget sig, at
10 unge Madagassere skulde kunne sendes til England og 10
til Mauritius for at lære Folkestik*) Og efter Traktatens
Affluttelse og Missionærernes Nedsættelse i hans Land var det
atter hans fornemste Dnfle at faa udsendt en Del tzaandvcer
kere, og i sit Brev til Londonerselskabets Direktion i 1821 er
klærede han Intet at have imod, at der udsendtes flere Mis
sioncerer til hans Land, „forudsat, at ,de ogsaa vilde sende
ham nogle dygtige Haandvcerkere, som kunde oplære hans Folk
til dygtige Arbeidere. Dette var den oprindelige Anledning
til, at der i det Fplgende udsendtes saa mange Haandvcerkere
og Mekanikere i denne Mission. Kunde Radama have faaet
*) Af de 8, som virkelig bleve sendte til Gnglcmd, var den ene en Prinds;
de Mige 7 stulde lagge sig efter forskjellige Færdigheder, men synes, som
rimeligt kunde være, ikke at have havt stort Udbytte af Reisen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
