Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - α) Londonerselskabets Virksomhed for - 1) Missionens Grundlæggelse og første Fremskridt indtil Radamas Død 1828
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 224
disse uden Missionærerne, vilde han uden Tvivl have foretruk
ket det, og det var førsaavidt ganske i hans Aand, naar Ra
navalona senere Mstede at beholde Haandvcerkere som saa
danne, selv om Missionærerne maatte fortrække, ligesom det
omvendt ganske vist var i Selskabets Aand, at Haandvcerkerne
afsloge at gjiZre Brug af denne Tilladelse. De vidste, at de
ikke vare udsendte for Haandvcerkets Skyld, men for at stotte
en høiere Gjerning. Radama synes ogsaa at have indseet deM,
og, da han hellere vilde have begge Dele end undvære begge,
lod han ogsaa Christendommen her saavidt faa frit Lob,
stjønt ingen Madagasser blev dßt i hans Dage; Ranava
lona derimod valgte tilslut den modsatte Udvei (nemlig at
skille sig ved begge Dele), stjMt ogsaa hun længe tavede med
Valget.
Men vi vende tilbage til den i Hovedstaden aabnede Mis
sions Historie. I December 1820 begyndte Jones sin Mis
sionsgjerning med at aabne en Skole i Begyndelsen blot ,’or
tre Bgrn. Selstabet, der snart blev underrettet om den heldige
Vending, Sagerne nu syntes at tage, var strax betænkt paa at
sp-ge stere Arbeidere, og allerede i 1821 sik Jones en Medar
beider i Griffiths, og lidt senere ud paa Aaret kom ogsaa to
Haandvcerkere, Barnsley og Carvaille, hvilke Sidste dog ikke vare
udsendte af Missionsselstabet, men af Regjeringen paa Mau
ritius.
Gjerningen var nu grundlagt, men Arbeidet var ingen
lunde let. Af Hjælpemidler til at tilegne sig Sproget gaves
der dengang endnu faa eller ingen, ialfald for Hovasprogets
Vedkommende, der først nu skulde reduceres til Bogsprog (for
havde man kun gjort fparsomme Forssg paa at skrive det, og
det med arabiske Skrifttegn). Missioncererne synes først at
have undervist Vsrnene paa Engelsk, for under dette Arbeide
selv efterhaanden at tilegne sig Madagassisk. Hvorledes dette
egentlig kunde gaa til, naar Vsrnene før intet Engelsk kunde,
man jeg tilstaa, jeg ikke rigtig stjønner. Radama selv modtog
ogsaa Undervisning, og Arbeidsfeldtet udvidedes snart. De
første Læregjenstande vare nok Lcesning (Engelsk) samt lidt Reg
ning og Skrivning. Det Sidste maatte i Mangel af Skrive
material drives paa en meget elementcer Maade, idet man
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
