Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - α) Londonerselskabets Virksomhed for - 2) Trængselstiden under Ranavalona den I., 1828—61, Virksomheden maa ophæves
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 230
til at berolige Folket, indtil hun solte sig at sidde fast i Sade
len, havde at betyde. Vistnok greb hun ikke for det Fyrste
direkte hindrende ind i Missionærernes Gjerning, men dels kunde
det ikke længe blive nogen Hemmelighed for Folket, at deres
nye Herskerinde ikke var gunstigt stemt, hverken mod Kristendom
eller Civilisation, — og at dette holdt Mange tilbage fra at
træde i Forbindelse med Missionærerne, siger sig selv -°» dels
tog hun Massen af Skolens Elever til Soldater, saa at deres
Antal allerede i hendes fprste Negjeringsaar svandt ind
til det Halve. Udsigterne bleve stedse morkere. Grusomme Krige,
forte paa umenneskelig Vis, krcevede en Mængde Offere. Tange
naproven, der nn Horte til Dagens Orden, kostede Hundreder af
Menneskeliv, Oversvømmelse foraarsagede Hungersnyd, Landet
fyldtes af Tyve og Nansmænd, kort: Stillingen var saa uhyggelig,
at det ikke var at vente, at Mange skulde have Bre for,
hvad Missionceren havde at sige. Missioncer Freeman, der i
1829 af Helbredshensyn, maatte reise over til Manritius, skrev
derfra til Bestyrelsen: „Fra den nuværende Regjering kan Intet
ventes, og, saa længe den har Magten, vil heller Intet blive ud
rettet, derom kunne vi være forvissede". Han reiste herfra til
Kapstaden, men kom snart tilbage, ledsaget af den nye Missio
ncer T. Atkinson. Missioncer Jones derimod, som af samme
Grund i 1830 reiste til Manritius og derfra til England, kom
ikke til at reise tilbage, da Forholdene paa Madagaskar snart
artede sig saaledes, at Missioncererne hver Dag kunde vente at
saa Reiseordre.
Allerede førax.efter sin Thronbestigelje tvang Dronningen
den britiske Gesandt Lyall, Hasties Eftermand, til at forlade
Landet, og kort derefter (jeg kan ikke af Beretningen klart fe/
hvad Aar det var, men det synes at have væretilß29) sendte
hun Missioncererne et Bud omtrent saalydende: De havde nu
opholdt sig længe i Landet og udrettet meget Godt, og hun
vilde nu gjerne vide, om der endnu var Noget igjen, de kunde
lære hendes Folk o. s. v. Meningen var aabenbart, at de nu
sagtens maatte være fcerdige med sin Gjerning, saa hun kunde
blive dem kvit. De svarede, som rimeligt kunde være, at det
hidindtil kun var en Mundsmag, de havde kunnet give Folket
paa Lærdommen, og nævnte da blandt Andet Undervisning i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
