- Project Runeberg -  Madagaskar og dets Beboere / Anden Del /
231

(1876-1877) [MARC] Author: Lars Dahle
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - α) Londonerselskabets Virksomhed for - 2) Trængselstiden under Ranavalona den I., 1828—61, Virksomheden maa ophæves

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

A 231
Sprog som horende til de mange Ting, som endnn stod tilbage.
Dronningen svarede herpaa, at slige Ting som fremmede Sprog
havde nu hendes Folk intet Brug for, men, hvis Missionærerne
skulde kunne lave — Scebe (!) det vilde være Tingen, — et
genialsk Forslag, som, naar tilbørligt Hensyn tages til Mada
gassernes indgroede Skiddenfcerdighed, gjorde hendes moderlige
Omsorg for sine Born al Ære. Cameron, som nu alle sine
Dage har været en Tusindknnstner i Ordets gode Forstand, lovede
i Alles Navn at give hende Svar herpaa inden en Uge. Til
den Tid havde Cameron fabrikeret et stort Stykke smuk Scebe
af indenlandsk Materiale, som han da forcerede Dronningen.
Dette forte til, at man fogte at slutte Akkord med ham og
Chick saavel om Scebefabrikation som om en hel Del andre
Ting, man ikke selv kunde gjore, og, da disse Arbeider vilde
medtage ca. 5 Aar, og der fra Englændernes Side var gjort
til Betingelse, at ogsaa de egentlige Missioncerer, som intet
havde med Sceben at bestille, i den Tid skulde faa fortsætte sit
Arbeide, saa er det neppe for meget at sige, at denne Scebespeku
lation, saavidt Mennesker knnne se, forlængede Missionærernes
Ophold i Landet med endnu 5 kostbare Aar, — ja ikke blot
dette, men selve den Omftændighed, at Nogle af Missioncer
personalet nu kom mere direkte i Dronningens Tjeneste, bevirkede,
at selve Virksomheden for en Tid fik et nyt Opsving. Fra
Udgangen af 1830, det Aar, hvori det første gassiske Nyte
stamente blev trykt, begyndte det igjen at lysne ogsaa for
den egentlige Missionsgjerning. Lcesningen af Guds Ord
begyndte at gjore sin Virkning og bevæge ialfald Enkelte til at
benytte sin Fcerdighed i at læse til at granske i Gnds Ord,
og herved var der jo aabnet dem en Adgang til ham, som
Skriften forkynder, ham, som er Veien, Sandheden og Livet.
Der begyndte nu at spores mere af personlig Frelsertrang end
tidligere, og i Mai 1831 dobtes de første Madagasser i den
nylig gjenopbyggede lille Kirke i Ambotana Kcmga (den var
kort iforveien nedbrændt), der stod paa den samme Grund, hvor
nu en kostbar Mindekirke (af hugne Sten) er bygget til Erindring
om Madagaskars første Menighed. Det Brev, hvori de bade om
Optagelse i Menigheden, lyder efter den engelske Gjengivelse af
det, jeg har for mig, ordret saaledes: „Vi vide, at vi ere

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 16:19:00 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/madagaskar/2/0239.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free