Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - α) Londonerselskabets Virksomhed for - 2) Trængselstiden under Ranavalona den I., 1828—61, Virksomheden maa ophæves
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 239
Hvorledes optog nu de Christne denne Kundgjørelse?
Holdt de tappert Stand og aflagde frimodigt den gode Be
kendelse? Desvcerre, saalænge der er europæiske Vid
ner i Hovedstaden, hore vi ikke stort til denne
urokkelige Standhaftighed, som siden er bleven saa
verdensberømt i de senere Aars Martyrhistorier her. Dagen
efter den nævnte Folkeforsamling kom de Christnes mere frem
ragende Mænd , hvis Tilslutning til Christendommen var
altfor aabenbar og bekjendt til at kunne negtes, sammen og
affattede en Henvendelse til Dronningen, hvori de bade om
Undskyldning for, at de af Übekjendtstab til hendes Vilje havde
gjort hende imod ved at blive Christne. De havde nemlig
tidligere førstaaet baade hende og Radama saaledes, som om
der Intet var i Veien herfor. De bade hende nu modtage af
dem en Dollar og en Oxe, som et Slags Mnlkt, samt som et
Pant paa, atSaadcmt ikke oftere skulde ske! Se, det var deres
Standhaftighed! Men selv paa denne ydenyge og apostatiste
Henvendelse sik de kun et haardt Svar. Dronningen vilde ikke
modtage nogen saadan almindelig Mulkt for hele Hoben. Hver
Enkelt for sig maatte bekjende sin Brode, og den Frist af
en Maaned, inden dette skulde være steet, blev nu endog for
kortet til en Uge.
De 12 indfpdte Lærere, som lige siden Radamas Tid
havde fort Tilsyn med Skolerne ude paa Landet, og hvoraf
ialfald de Fleste vare dpbte, sendte ligeledes Dronningen- en
ydenyg Skrivelse af omtrent samme Indhold, som den ovenfor
nævnte, og, da Dronningen optog ogsaa denne unaadigt, ind
sendte de en ny, hvori de meget beklagede sin Vildfarelse i at
blive Christne, uden først at have sikret sig, at det var hende
til Behag. De bekjendte nu sin Skyld og bade om Naade.
Men selv denne slaviske Underdanighed forte ikke til andet
Resultat, end at Dronningen nu lovede at ville straffe dem
paa samme Vis som alle Andre, der fandtes skyldige i samme
Synd, thi „der skulde ikke være nogen Persons Anseelse hos
hende." I sin Meddelelse til disse Lærere lagde Dronningen
navnlig Vægt paa, at Radama, som satte dem til Gjerningen,
kun havde cmbetroet dem Tilsynet med Skolerne, men ikke paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
