Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - α) Londonerselskabets Virksomhed for - 2) Trængselstiden under Ranavalona den I., 1828—61, Virksomheden maa ophæves
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 255
rettede. Det er dog forholdsvis et simpelt Spsrgsmaal dette,
om En har lidt Døden eller ei, i Sammenligning med Spsrgs
maalet om, med hvad Sindelag han har lidt. Beretninger,
som bevislig have feilet saa umaadeligt i det Simpleste, knnne
ikke regne paa Tillid i det ulige Vanskeligere.
2. Naar, som ovenfor paavist, politiske Forbrydere kunne
fremstilles som gode christelige Martyrer, kunne da de samme
Hjemmelsmand vente at blive uden videre træde paa Ordet,
naar de fortælle os om andre Martyrer her, om hvilke vistnok
saadanne Forbrydelser ikke ere os bekjendte? De rorende Troet,
hvormed man charakteriserer disses Liv og Christendom, er væ
sentlig af famme Farve som de, man har anvendt til dermed
at male hines Liv og Endeligt.
3. Der finder et besynderligt Misforhold Sted imellem
de madagassiske Christnes Vidnemod før og efter Missionærer
nes Afreise. Kort før denne, da „Forfolgelsen" brod ud, syntes
Alle at kappes om at anklage sig selv for Dronningen for, hvad
de havde gjort, og love, at det ikke mere skulde ske. Dengang
var der ikke stort af Vidnemodet. Det er en scelsom Tankefor
virring, naar Enkelte selv i denne Svaghed have villet sinde et
Bevis paa den madagassiske Christendoms Fortræffelighed (!!),
idet de ganske have glemt, at Selvanklagen her kun var et Mid
del til at befri sig for stramgere Straf, og at den var forbun
den med Lsfte om at ville afstaa fra fine „Vildfarelser." Denne
Feighed voldte derfor ogfaa Missionærerne megen Bedrovelse.
Forst da Missionærerne vare reiste, og de Indfødte selv fik
skrive Beretninger om sit Mod og sin Standhaftighed, fik denne
en ny og herlig Skikkelse. Nu kan det gjerne hcende, at Menig
heden fik mere Selvstændighedsfslelse, efterat dens Veiledere
vare tagne fra den ; men MisforholdetHmellem For og Senere
er dog her faa paafaldende stort, at det ikke kan Andet end op
vække Mistanke.
4. I den lange „Forfolgelsestid" var der ingen Missioncer
i Indlandet, naar undtages, at et Par Jesuiter, der udgave sig
den ene for Læge, den anden for Labords Sekretcer, opholdt sig
her en Tid, at Griffiths som Handelsmand boede et Par Aar
i Hovedstaden (1838—40), og at Jones aflagde et kort Bessg
her i, 1839, Johns i 1840 og Ellis i 1856. Der var saaledes,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
