Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - α) Londonerselskabets Virksomhed for - 2) Trængselstiden under Ranavalona den I., 1828—61, Virksomheden maa ophæves
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 256
paa saare faa Undtagelser nær, ingen andre Vienvidner til de
Christnes Henrettelse endlndfødte, og det er paa disses Breve
til Missionærerne saagodtsom alle Historier om de Forfulgtes
Standhaftigheds Tro beror. Men naar man nu af daglig
Erfaring ved, hvilke Mestere disse ere til at lave Historier, og
det christelige, vakre, rorende, med et Ord „opbyggelige" Histo
rier, saa bliver man visselig noget mistænksom mod disse Hjem
melsmand- og denne Mistanke kan kun vinde i Styrke derved,
at man i flere Tilfælde fer den ligetil retfærdiggjort. Det er
uimodsigelig sikkert, at bortrømte Slaver have spillet christne
Flygtninges Rolle, og at gamle rustne Forbryderlænker ere
bragte hjem til England som „Reliqvier" fra de „stakkels Mar
tyrer" og have fikkerlig rsrt Mangen til Taarer, samt at Mænd
med 3—4 Koner i Beretninger hjem undertiden have figureret
som ypperlige „Christne", ja, for at tale med Ellis, „fom Lys
paa et morkt Sted."
5. Det er mig ikke af Beretningerne ganske klart, hvorvidt
nogen af de henrettede Christne ved Fornægtelse af Christum
vilde have havt nogen Udsigt til at redde sit Liv, og derfor kan
jeg ikke lægge megen Vægt paa det meget betonede Faktum, at
sjelden Nogen førsogte derpaa. Derimod haves der talrige
Exempler paa, at selv de, som anklagede sig selv, bleve straffede
ligefuldt. Jeg kjender kun et enkelt Tilfælde, i hvilket det med
Bestemthed fremhcrves, at Dronningen gjorde en christen Kvin
des Henrettelse eller Benaadning afhængig af hendes Fornæg
telse. Men dette var en, hun elskede scerligt, og havde besluttet
sig til at frelse, — og hvor lidet dette i Virkeligheden afhang
af hendes Fornægtelfe af Troen, viste sig bedst derved, at, da
hun ikke vilde fornægte, blev hun alligevel reddet, idet hun
blev erklæret for „sind s fv a g" og derfor sendt hjem til sine
Forceldre. I Almindelighed vilde vistnok de Christne, naar de
først vare domte til Døden for Overtrædelse af Landets Lov
(Forbudet mod Christendommen), være blevne henrettede for sin
allerede begaaede Forbrydelse, enten de vilde love ikke at begaa
den mere eller ei; derfor var der neppe Noget at vinde ved
Fornægtelsen. Vi have Exempler nok paa politiske Forbrydere
her, som paa Opfordring slet ikke have villet engang bede om
Skaansel, fordi de vidste, at dette saa alligevel ingen Følger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
