Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - α) Londonerselskabets Virksomhed for - 3) Den gjenoptagne Mission 1862 til Nutiden, — Christendommen bliver Statsreligion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 259
saaledes ogsaa for hendes Christenforfølgelser, og en stærk Til
bKelighed for Frihed i dette Ords videste Betydning. Alt, hvad
der paa nogen Maade kunde henregnes til Tvang, var ham
forhadt; desvcerre førstod han ved Frihed for sit eget person
lige Vedkommende den mest übegrcendsede Toilesloshed, den
mest übundne Frihed til at hengive sig til Fraadseri og Druk
kenflab og den stjendigste Vellyst.
Strax han var bleven Konge, sogte han at knytte venska
belige Forbindelser med Udlandet, navnlig med England, der
ogsaa var repræsenteret (ved en Regjeringsdeputation fra Mau
ritius) ved hans Kroning. Han indbod atter Missionærerne
til at optage sin Virksomhed i Hovedstaden. Disse vare ikke
sene til at benytte sig af Tilbudet. Romerst-katholste Missio
nerer fra Bourbon benyttede sig af den korte Afstands Fordel
og vare de første til at trcenge ind i Landet, forend endnu no
gen protestantisk Missioner kunde komme herud fra England.
Imidlertid forlod Ellis allerede i Begyndelsen af 1862 South
hampton for paa Londonerselstabets Anmodning at gaa til
Madagaskar og der besorge gjenoptaget den protestantiske Mis
sion i Indlandet, og kort efter Ellis’s Afreise forlode 6 af Lon
donerselstabet udsendte Missionerer England for at gaa til
Madagaskar. Saavel Ellis som de Missionerer, i hvis Spidse
han stod, modte som Europeerne overhovedet en serdeles ven
lig Modtagelse hos Radama. De gamle christelige Flygtninge
eller Slaver kom nu frem af sit Skjul, og de Frygtsomme fik
atter Mod. Men neppe havde Missionen paany begyndt sin
Gjerning, forend de lysende Udsigter atter formorkedes ved
Radamas tragiske Endeligt, hvorom det Nermere er fortalt paa
sit Sted. Det klinger underligt, men det er ikke destomindre
sandt, at saa sørgeligt dette Budstab end dengang lod for den
hele Missionsverden, saa var det vistnok det Bedste, som paa
den Tid kunde hendes Madagaskarmissionen. Radama havde
i Guds Haand veret et Middel til at dempe Forfølgelserne
mod de Christne allerede i den sidste Del af Moderens Regje
ringstid (dog kan det omvendt ogsaa siges, at Radama mod sin
Villie blev den, der fremkaldte den sidste Forfølgelse her, der
dog, som vi have seet, ikke egentlig var en „Christenforfolgelfe"
idet han jo var Hovedenanden i det Opror, som foraarsa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
