Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - α) Londonerselskabets Virksomhed for - 3) Den gjenoptagne Mission 1862 til Nutiden, — Christendommen bliver Statsreligion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 260
gede den), og hans næsten 20 Maaneders Regjeringstid blev en
Grunoleggelsestid for den nye Mission. Det er vel uvist, om
den mere konservative Regjering, som fulgte paa hans, vilde
have indbudt Missionerer til Ven, endstjønt den nu, da de
allerede vare komne og havde begyndt sin Gjerning, tillod dem
uhiudret at fortsette. Men der er paa den anden Side heller
ikke Tvivl om, at, hvis Radama havde levet længere og fort
sat, som han begyndte, maatte det nødvendigvis blevet til Mis
sionens Ruin. Han skadede allerede i sin korte Regjeringstid
den af ham selv paa sin Vis befordrede Mission paa en dob
belt Maade: Medens han var de Christnes Ven, drog han vist
nok ikke Faa af disse med sig ned i Smudset og verdsliggjorde
dem endnu mere, end de allerede vare; senere, da hans Udflei
elser havde fort ham til det Punkt, at han neppe altid var
tilregnelig, hadede han Christendommen saa bittert, at der, som
sagt, neppe kan vere Tvivl underkastet, at han, hvis han havde
levet længere, vilde have forfulgt Missionen. lalsald have
Missionerer her, som kjendte ham personligt, veret af den Me
ning. Hans Hovmod (han var nemlig saa overmande ind
bildsk) vilde ikke taale, at Folk skulde anerkjende nogen anden
Herre end ham selv. I denne Forbindelse stal jeg ogsaa be
merke, at en engelsk Missioner, som opholdt sig her paa den
Tid, paastaar, det var hendt, at Radama virkelig slog en af
sine Friller, fordi hun ikke vilde foie ham i at stille sig fra de
Christne, skjemt hun baade var og fremdeles er en Skjoge.
Men, forudsat, at dette er et Faktum, saa indser dog Enhver,
at det ikke destomindre bliver uefterretteligt, med Ellis at frem
stille en saadan Kvinde som et rerende Exempel paa en
trofast christ en Tilbeder, Noget, hvortil jeg tidligere har
alluderet.
Det kan vel ogsaa vere, at Radamas Had til Christen
dommen var for en Del en Frugt af, at han mere og mere
indsaa, at dens Fordringer stode i saa aabenbar Strid med det
Liv, han forte.
Radama bekjendte sig aldrig offentlig til Christendom
men, men efter indfødte Christnes Beretninger var han allerede
i 1848 hemmelig dsbt og havde flere Gange i Hemmelighed
nydt Nadveren, og mine indfødte Hjemmelsmend tillegge, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
