Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - α) Londonerselskabets Virksomhed for - 3) Den gjenoptagne Mission 1862 til Nutiden, — Christendommen bliver Statsreligion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 266
kirken, der først nu (1876) er fcerdig, men endnu ikke aabnet.
Midt inde i disse offentlige christelige Bevægelfer fremkom der
dog atter en Foreteelse af hedensk Farve; thi i Mai samme
Aar — altsaa efter Dronningens Daab — holdtes den offent
lige Omskjærelsesfest i Landet, der rigtignok er ligesaa
meget en borgerlig som en religiss Akt. Man paastaar ogsaa,
at der denne Gang ikke blev Nogen tvungen til at underkaste
sig den, samt at det stod Enhver frit for at iagttage eller lade
fare de hedenske Ceremonier, som pleiede at ledsage denne
Handling.
Den sidste Akt i Christendommens officielle Antagelse
eller, hvad der er det Samme, Afgudsdyrkelsens officielle
Afskaffelse som Statsreligion var Afgudsbilledernes Opbrcen
delse ved Dronnigens Udsendinge den Bde til 9de Septbr. 1869.
Denne de gamle Guders „Henrettelse", der selvfølgelig sent
eller tidlig maatte blive en Følge af Christendommens Anta
gelse, blev fremskyndet ved Afgudspræsternes daarlige Taktik:
de begyndte nemlig at true med, at Afguderne nu snart vilde
bringe en Ulykke over Landet, fordi man havde forladt dem.
Dronningen, som efter Landets Vedtægt og religiofe Forestil
ling kunde betragte Landets offentlige Guddomme som sin
„Eiendom", sendte pludselig sine Officerer til deres hellige Byer
(fe det foregaaende Afsnit om de madagassiske Guder) og krce
vede sin Eiendom udleveret for at kunne gjore med den, hvad
hun fandt for godt. Dette kunde Ingen nægte hende, og saa
bleve de udleverede og brændte. De Christne vare, som rime
ligt kunde være, flittige Haandtlangere ved dette Baal, da de ikke
generedes af nogen overtroisk Frygt for Følgerne. Forretnin
gen lykkedes fortræffeligt, d. v. f. Afgudsbilleder med Tilbehor,
der tildels vare tilsmurte med Fedt, „brændte lysteligt".
Haand i Haand med disse ydre Skridt til at nedrive oa,
kaste overbord det Gamle gik Missionens opbyggende Gjerning,
stræbende at erstatte det Borttagne med noget Nyt og Bedre.
Folket var nu uden Guder — men dette er jo en Tilstand,
som ingen Nation har vist sig at kunne taale i Længden.
Vistnok har Tilliden og Kjærligheden til Guderne her neppe
nogensinde været synderlig stor selv blandt Folkets Masse, og
hos de mere Oplyste var den sidste Rest af denne LCrefrygt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
