Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - α) Londonerselskabets Virksomhed for - 3) Den gjenoptagne Mission 1862 til Nutiden, — Christendommen bliver Statsreligion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 267
allerede vegen for en ny Luftning; der var derfor tilvisse ikke
ret Mange, som ssrgede ved Gudernes Baal. I Gudernes
Navn havde man tidligere brændt de Christne, nu brændtes
Guderne i Christendommens Navn. Det var Gjengjældelsens
Ret. Der fandtes dog, navnlig ude paa Landet, vistnok ikke
saa faa Gamle, som grcemmede sig over, hvad der var steet, og
frygtede Fslgerne, iscer i Begyndelsen; men, da de saa, at Gu
dernes Opbrændelse slet ingen stemme Følger for Landet drog
efter sig, maatte det jo efterhacmden blive klart for Enhver, at
saa afmægtige Guder ikke fortjente en bedre Medfcerd. Skulde
imidlertid Folket efter dette ikke henfalde til fuldkommen Guds
fornegtelse, saa gjaldt det nu at smede, medens Jernet var
varmt, og opbyde al sin Magt for at erobre det herrelsse Rige,
vinde det for Kongernes Konge. Og det Lov maa man give
Londonerne, at de ikke have sluppet det Tag, de paa den Tid
fik i Folkets Masse. Dog maa det erindres, at de Masser,
som paa den Tid fsgte Optagelse i Menigheden, ikke saameget
vare „gudlsse" Mennesker, som nu, drevne af Hjertets Trang,
søgte sig en Gud, som det var „loyale" Undersaatter, der
nu vilde have den samme Gud som sin Dronning.
Der indlob nu en Masse Anssgninger fra Distrikter paa
Landet, bedende om Undervisning. Disse Anssgninger rettedes
dels til Missionærerne, dels til Regjeringen. Som Fslge heraf
afholdtes der et stort „Kirkemøde" i Premierministerens Hus
den 13de Oktbr. 1869 (altsaa ca. 5 Uger efter Afgudsbilleder
nes Opbrændelse), i hvilket ogsaa Missionærerne deltoge. Her
bestemtes det — væsentlig efter Forslag fra Premierministeren —
at der skulde udsendes en Del „Evangelister" fra Hovedstaden
til de forskjellige Landsdele. De skulde udgaa fra og staa
under Menighederne ,! i Hovedstaden, der paa den Maade
fik hver sit Landdistrikt at førsyne med Lærere. De skulde
underholdes af Bidrag, som navnlig skulde indsamles i Hoved
staden og fordeles imellem de forskjellige Hovedstadsmenigheder
(o : stilles til deres Disposition) efter Antallet af de Evangelister,
enhver af dem udsendte. Disse Evangelister skulde sritages for
alt Hoveriarbeide (Fanampocma) og førsynes med et Regje
ringsbrev, i hvilket der erklæredes, at deres Kald af N. N.
Menighed i Hovedstaden til Lærere for N. N. Stad var godkjendt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
