Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - α) Londonerselskabets Virksomhed for - 3) Den gjenoptagne Mission 1862 til Nutiden, — Christendommen bliver Statsreligion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 270
blot Missionærerne, som saaledes forhastede sig med at dobe
og indlemme i Menigheden. Den hele losslupne Skare af
indfødte Lærere dobte endnu langt Flere og med endnu mindre
Fordringer til christelige Kundskaber og christeligt Liv. Stor
mænd, som ofte endnu selv vare udpbte, kappedes om. at faa
sine Folk dobte, da det ansaaes som Tegn paa stor Tjeneste
iver at fremme Dronningens Religion iblandt hendes Under
saatter. Den samme Kappestrid fandt Sted mellem indfødte
Lærere: Alle vilde være de Forste i at have dpbt Mange.
Denne Bevægelse antog snart saadanne Dimensioner, at det
blev for sent for Missionærerne at holde igjen, selv om de
havde villet. Gjort Gjerning maatte altsaa godkjendes; men
for at kunne gjore dette, trcengte man nye Theorier. Saa
ledes opkom den nye „Daab- og Tilhængertheorie." De
Dobtes Antal voxte pludselig fra 5 til 20 Tusinde. At alle
disse vare „Christne", kunde ikke’ lettelig falde selv den mest
overfladisk lagttager ind. Derfor blev der nu lært, at Daa
ben ikke skulde betragtes som egentlig Optagelse i Menigheden,
men som et Tegn paa, at den Dobte havde til Hensigt at ville
blive Christen. Man stjelnede imellem Dobte (vita datisa) og
Menighedslemmer (vits, i-adai-aka), der ogsaa havde Adgang
til Nadveren. Forst inde imellem disse to Stadier laa den
egentlige Katechumenundervisning, der først blev bestemt til to
og senere til sire Maaneder. Rigtignok havde man ogsaa en
Bestemmelse, som lod derhen, at der skulde gaa mindst to
Maaneders Undervisning forud for Daaben; men den synes
sjelden at være tagen tilfolge, ialfald ikke ude paa Landet.
Foruden denne Skare af dobte Hedninger fik man i denne
Tid en endnu langt storre Hob, som blot paa Dronningens
Bud førsamlede sig om SMdagene, og som Londonerselskabet
har brugt at kalde sine „Tilhængere" Af
saadanne Tilhængere havde man indtil henimod Rasoherinas
Død kun omtrent 13,000; men under de nye Forholde voxte
disse saa hurtigt, at man allerede i 1870 angav dem til om
trent 230,000! Hvorledes det endnu i 1871 ude paa Landet
stod til (og meget bedre er det vel ikke endda) baade med
Nadver- og Tilhængermenighederne, herpaa havde Borchgrevink
og jeg et sorgeligt Bevis under vor Undersogelsesreise til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
