Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - α) Londonerselskabets Virksomhed for - 3) Den gjenoptagne Mission 1862 til Nutiden, — Christendommen bliver Statsreligion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 269
som vil kunne stutte sig til, ingenlunde Tilfældet. Derimod
havde de i sit Regjeringsbrev en Autorisation, som hjalp dem
fortræffeligt til at skaffe sig Indflydelse til Udsvelse af det, som
Ondt var. Navnlig vare de, som uvidende Folk gjerne ere,
fanatiske. Modstandere af vore og andre Selskabers Missionerer,
som loerte en Christendom, der ikke stemmede med et Liv i Syn
den. Det maa derfor ansees for en stor Guds Velgjerning
imod Landet, at den gassiske Pung, der skulde underholde dem,
snart blev tom. (De Bidragydendes Iver „kjslnedes", da det
første Rus var forbi), faa at Flerheden af dem efterhaanden
blev tilbagekaldt eller saa sig til at vende tilbage,
da Ingen lamgere vilde underholde dem. Jeg stal ogsaa bede
lagt Merke til, at de betydelige Summer, som indkom til denne
„Evangelistgjerning" (i 1869 og 1870 indkom tilsammen om
trent 5,500?) vare Bidrag til at faa realiseret en Beslutning,
som blev anseet for en Regjeringsbeslutning (se det
ovenfor Meddelte), og derfor vare at betragte mindre som fri
villige Gaver end som en Art Fanamvoana. Derfor ere disfe
Summer ganske übrugbare som nogen Maalestok for, hvad f.
Ex. ogsaa vi Norske kunde gjort for at faa vore Missions
menigheder til at bære sine egne Udgifter. Nu, efterat Trykket
fra oven er blevet mindre, og Folket stjønner, at de kunne give
eller lade være, just som de selv snste, indkommer der ogsaa
i Londonernes Menigheder forholdsvis Lidet til faadanne
Diemed.
Under den uhyre Tilstrømning til Menighederne, fom
fandt Sted lige efter Dronningens Overgang til Christendommen,
gjorde to modsatte Interesser sig gjældende: Paa den ene Side
gjaldt det at faa drage denne Masfe ind under christelig Paa
virkning, og paa den anden Side at bevare Menighederne for
at opsluges af denne Flom. Missionærerne synes at have
lpst den fprste Del af Opgaven bedre end den anden. Uhyre
Masser dsbtes med liden eller ingen forberedende Undervisning,
og faa sik man en „Massechristendom." Man trøstede sig med,
at det dog var det Bedste, at denne Masse jo jo heller
kom ind under kristelig Paavirkning, og dette, mente man, vilde
den, naar den optoges i Menigheden. Surdeigen vilde altid efter
haanden gjennemfyre den hele Deig. Det var forresten ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
