Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - α) Londonerselskabets Virksomhed for - 3) Den gjenoptagne Mission 1862 til Nutiden, — Christendommen bliver Statsreligion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 272
optage adskillige set’ulere Fag, Noget, hvortil de fortiden dog
neppe have de fornodne Krefter her. Et Skolelererseminarium
have de ogsaa for nogle Aar siden oprettet i Hovedstaden.
Fra deres Presse her udgaar ikke faa Skolebsger, hvoraf flere
ere noksaa brugbare. De have i de senere Aar ogsaa taget sig
langt mere af Landsmenighederne end for, idet flere af
deres nye Missionerer ere flyttede ud til forskjellige Ste
der i Emerina (hvortil jeg da ogfaa regner Strsget
Vcmigongo i Nordvest for Hovedstaden), ssgt sig to
nye Arbeidsmarker, nemlig Sydbetsileo og Antfianaka
(eller, som det ogsaa skrives, Antsihanaka). Det førstnevnte
Sted besøgte de 1868, og nedsatte en Missioner der i 1870
(i Fianarantsoa). Fortiden have de nok fire eller fem Mis
sionerer der, hvoraf en er i Amb6sitra (Strsgets nordlige Del,
der grcendser op til Imaniafloden), to eller tre i Fianorantsoa
(Hovedbyen), og en staar nok i Begreb med at nedsette sig i
Ambohimandrosa, en By i Strsgets sydlige Del, nesten paa
Grendsen af Baralandet. I Antfianaka, fom Missioner Pearse
forelsbig besøgte i 1869, har han nu nedsat sig (i Hovedbyen
Ambatondrazaka). Desverre dsde den nykomne Missioner
Wesley, der skulde hjulpet ham.
Hvad den indre Adeninistration af disse indssdte Menig
heder angaar, saa have Londonerne forfaavidt ssgt at indføre
nogen Forbedring heri, som de have ssgt at sette igjennem og
i mange Menigheder have sat igjennem, at Menighedens Pastor
og Diakoner stulle velges af vedkommende Menighed. Fsr
var det nemlig Skik, at Stormanden paa Stedet anfaa sig selv
skreven ogsaa til Menighedens Forstander, enten han nu kunde
et eneste Gudsord eller ei; dog er enhver Bestemmelfe imod
saadant Uvefen endnu mestendels kun en tom Form. Valget
er ikke frit, thi Faa tsr velge paa nogen Anden end vedkom
mende Steds Stormand, naar det først er bekjendt, at han
gjerne snster at modtage en saadan Stilling. Da nu Ansvaret
for, hvem der stal predike i Kirken, vesentlig paaligger „Pa
storen", og han er valgt paa saadan Vis, saa kan man let
stjønne, hvordan det gaar. Er ikke engang Menighederne
hjemme modne til selv at velge sin Prest, hvorledes knn da
dette endog blot haabes om disse hedenst-dsbte Massemenighe
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
