Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - α) Londonerselskabets Virksomhed for - 3) Den gjenoptagne Mission 1862 til Nutiden, — Christendommen bliver Statsreligion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 273
der, hvor Enhver tror sig istand til og onster at „prædike
Ordet" („mitori-teny") , medens Faa endnu have llrrt at
hore det, og saagodtsom Ingen at gjore derefter.
Saavel for at tilveiebringe mere Enhed i Praxis, fom for
at udsve nogen Indflhdelfe paa Styrelfen af denne demokra
tiske Massekirke, have Londonerne i den fenere Tid afholdt kir
kelige Halvaarsmøder i Hovedstaden, til hvilke ogsaa Kir
kerne ude paa Landet have fendt sine Reprcrfentanter, og hvor
praktist-kirkelige Spørgsmaal ere blevne diskuterede, ifcer saa
danne, som vedkomme Optagelse i Menigheden, Kirkedisciplin
og Menighedernes Adeninistration, Skolevæsenet osv. Dette er
sikkerlig efterlignelsesværdigt, — kun maa jeg beklage, at i de
Moder, jeg har været tilstede ved, har det næsten ikke været
muligt at tale eller hore, bare for Stoi. Foruden disfe storre
diskuterende Moder have de havt mindre Moder hver Maaned,
ved hvilke stere hinanden nærboende Menigheder komme sam
men „til stelles Bon" hedder det; oftest bli’r det til foelles
Sladder.
Londonerne ere forresten i den senere Tid blevne mere
førsigtige med Optagelse i Menigheden end tidligere, belærte
af Skaden, — og de beklage nu bittert, at de store vankundige
og «omvendte Skarer, som navnlig fra 1869 af have trcengt sig ind i
Menighederne, ikke ere blevne tilbageviste itide. Det hevner sig
nu, idet det vifer sig at være næstey umuligt at opretholde
Kirketugt i Menigheden, som for en faa overveiende Del bestaar
af Hedninger. Det viser sig desuden noksom, at det er lettere
sagt end gjort at omskabe alle disse Bukke til Faar, selv om
man har faaet dem ind i Faarefolden, — ja, det er først der,
man ret kommer i Forlegenhed med dem. Mangfoldige gaa
ogsaa faktist ud igjen. Forsamlingshufe, som for nogle Aar
siden — i det første Rus, lige efter Dronningens „Omven
delse" — vare overfyldte, staa nu næsten tomme, og, medens
det er uncrgteligt, at Oplysningen gaar fremad blandt den op
voxende Slcrgt, og stere og stere Skoler anlægges, faa er det
en aabenbar Kjendsgjerning, som de to sidste Aar end mere til
Manges Forundring og Alles Bedrovelse have bragt for Da
gen, at Ungdommen, navnlig i Hovedstaden, synker dybere og
dybere ned i alle Vellystsynder, og at Drukkenskaben Mager
Mab««asl«. II- 18
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
