Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - α) Londonerselskabets Virksomhed for - 3) Den gjenoptagne Mission 1862 til Nutiden, — Christendommen bliver Statsreligion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 275
her virkende Londonermissioncerers vistnok temmelig enstem
mige Dom. Jeg stal afholde mig fra at give Exempler,
stjønt der ikke er ret mange Afsnit i Bogen, fom ikke vilde give
Stof nok til faadanne. Man taler, fer jeg, i denne Tid meget
om at fende en Deputation ogfaa paa Visitats til os Norske
her. Ingen kan gloede sig mere til den Hygge, dette vilde be
rede os personligt, end vi; men, naar jeg ser, hvor Meget der
er blevet misforstaaet, selv af en Mand fom Mullens, med 20
Aars Missionserfaring fra en faa erfaringsrig Mark fom In
dien, faa maa jeg tilstaa, at jeg for min Del ikke tor nære
meget store Forhaabninger om nogen vcefentlig Veiledning
fra en faadan Visitats, hverken for os, fom staa i Arbeide
herude, eller for den Missionsmenighed i Hjemmet, til hvis
klarere Opfatning af Forholdene jo de hjemvendende Visitatores
forventes at stulle bidrage faa Vcrsentligt.
Til denne sammentrængte historists Skildring af Londoner
missionen stal jeg endnu blot faa tilfsie, at efter dens nyeste
Missionsstatistik (1874) skulde Antallet af de nominelle Med
lemmer af dens Menigheder beløbe sig til over 60,000. En
af dens Egne udtaler en faare vel begrundet Tvivl om, hvorvidt
en Trediedel af disfe have nogen Ret til Christennavnet. Selv om
man istedetfor satte V°a eller kanske V’oo (hvad jeg antager vilde
komme Sandheden ulige nærmere), faa stal dog den Ros aldrig
betages Londonerselstabets Missioncerer, at de baade have ar
beidet mere her end alle Andre tilsammen og op
naaet storre Frugter end alle Andre tilsammen.
At Landet nu er aabnet for Christendommen, og at et
Folk er bragt indenfor Evangelieforkyndelfens Roekkevidde er
dog, næst Guds Styrelse, deres Vcrrk. Deres Feil har været
at ville overtage Mere, end de kunne magte, dels ved at optage
i Menigheden Masser, hvis Hjerte de ikke have naaet med Li
vets Ord, dels ved at beslaglægge ogsaa faadanne Distrikter,
som de ikke have Folk nok til at besætte. Endelig kunne de
ikke ganske frikjendes for at have overvurderet fin Virksomheds
Resultater, idet de ikke tilstrækkelig have betonet Forskjellen
mellem Dsbte og Chris tne, mellem Udbredelse af Oplys
ning og Udbredelse af sand Christendom.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
