Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - α) Londonerselskabets Virksomhed for - 3) Den gjenoptagne Mission 1862 til Nutiden, — Christendommen bliver Statsreligion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 274
bllllde i Byen og paa Landet, og det fortrinsvis blandt de
høiere Stender. Det er kun nogle Uger siden, at en af Premier
ministerens Ssnner drak sig ihjel. I Hovedstaden skyldes Saa«
dant for en vesentlig Del liderlige Handelsmend, hvoraf i
sidste Aar flere have nedsat sig her. Enkelte excellere i at
selge Bromdevin (som de Indfødte efter Loven ikke kunne
selge offentligt) endog til Slaver og Born, oprette Lotterier
og Tombola osv., medens Andre ved at hengive sig til den
stjcendigste Utugt vise Madagasserne, at En kan baade besidde
Fornuft og gjelde for en Mand med en vis „Dannelse" —
de to Ting, en Madagasser vil sætte Pris paa — og dog være
den frcekkeste Synder. Det er ssrgeligt at se saadanne Ind
flydelser nedbryde, hvad mange Aars flittigt Arbeide med Guds
Bistand har opbygget. Men jeg vil afholde mig fra at gaa
ind i Nutidslivets Enkeltheder her, da Borckgrevinck har lovet
mig at skildre dette i eget Slutningsafsnit.
Jeg skulde vel heller ikke ganske sorbigaa, at Londoner
missionen her i 1873—74 havde et betydningsfuldt Bessg fra
Hjemmet, idet dens Sekreter, Di’. Mullens, og en af dens
Direktsrer, Pastor Pillans, kom herud paa Visitation. I en
lengere Conferents med sine Missionerer (13—22de Januar
1874), ved hvilken en Mængde Spsrgsmaal bleve drsftede,
samt ved vidtløftige Reifer i Indlandsprovindserne havde de
god Anledning til at sette sig ind i Forholdene. Til de vigtigste Re
sultater af deres Visitation maa detregnes, at deres Missionerer, der
for meget have holdt sig til Hovedstaden, nn bleve noget mere
spredte, og at deres Boeren her bidrog Adskilligt til at udjevne
smaa Vanskeligheder i Forholdet imellem de protestantiske Sel
skaber her indbyrdes, navnlig mellem Londonerne og os. Skal
jeg domme af den Bog, hvori vr. Mullens efter Hjemkomsten
bestred deres Bessg her
I.on<l. 1875), saa lerte de mindre Folket end Landet at
kjende. I sidste Henseende er navnlig det Bogen ledsagende
Kart, som dog væsentlig er gamle Camerons Arbeide, et be
tydeligt Bidrag til Geographien. Übekjendte med Sproget ere
de i mange Henseender blevne tagne ved Næsen, hvorfor ogsaa
deres Skildringer af Forholde her ere temmelig rige paa snur«
rige Misforstaaelser. Dette er ikke blot min, men ogsaa de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
