Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - β) Andre Selskaber - 1) Katholikerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 282
terne stor Indflydelse eller mange Venner her, da Vedkom
mende er meget forhadt af Folket og nu vel endog neppe vel
anskreven hos sin egen Fader, da det paastaaes, at det var
ham, som nylig stjsd Broderen Ralaiarivany, Premierminister
rens mest elskede Ssn, der kort efter afgik ved Døden som en
Fslge af Skuddet (man talte om et „V aades ku d", men det
var det nok neppe).
Udsigterne for Katholikerne ere ikke just faa store her i
Hovedstaden, — bedst Fremgang gjøre de vel i Sydbetsileo,
navnlig i Fianorantsda, hvor de have bygget en stor Kirke,
og Mange stutte sig til dem af Misfornsielse med Indepen
denterne, der ikke ere vel seede der. Her i Hovedstaden have de tre
temmelig store og vakre Kirker og enkelte smaa. Den ene af de tre
stprre staar midt inde i Byen nær Andohala-Torvet (den offent
lige Forsamlingsplads) lige ved den franske Consuls Hus.
Denne ere de nu i Begreb med at ombygge til en svær Kathe
dral-Kirke af huggen Sten. De maa saaledes ikke savne Midler.
Paa den franske Krigs Tid var det „smaat for dem."
Deres rummelige scedelige Grundsætninger, deres Roe
lighed og TMighed, deres hensynsløse Anvendelse af Falskhed
og Løgn, deres sandselige Gudstjeneste synes at maatte sikre
dem megen Sympathi blandt dette Folk ; men saa er der igjen
andre Ting, som „boere imod."
De ere Franstmænd, og disse ere af politiske Grunde
komne i Miskredit her, isoer siden Lambertaffceren. Fremdeles
kunne de som Katholiker ikke gjpre den Brug af uordinerede
Prædikanter, som Protestanter — og hvilken ung Gas med
nogen Begavelse Msker vel at tilhore en Menighed, hvor han
ingen Udsigt har til at faa proedike! Vistnok Mste ogsaa Ka
tholikerne at uddanne og ordinere unge Indfpote; men saa
kroedes der ogsaa af Saadanne, at de stulle leve i ugift Stand,
og dertil ville ikke mange Gasser bekvemme sig. Deres Tilside
sættelse af Proedikenen og af Guds Ord —et Ord, som Mange
her dog have en vis Årefrygt for, felv om de ikke fiZlge det
i sit Liv — kan heller ikke Andet end virke frastødende, ligesom
ogsaa Helgendyrkelsen smager for meget af Lighed med det
Hedenstab, de netop have forladt, til at kunne virke tiltroekkende
i et Land, hvor et Slags „Christendom" er blevet en Modefag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
