Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - β) Andre Selskaber - 2) Den engelsk-episkopale Mission („Propagationsselskabet“ og „Det kirkelige Missionsselskab“)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 285
Campbells Reise i Begyndelsen af 1868 (?), først sydover langs
Kysten, saa op igjennem Landet til Sydbetsileo og videre nordover
igjennem Nordbetsileo, hvor han besogte vore Missionerer,
der nylig vare ankomne dertil, til Hovedstaden. Campbell,
der var en Mand, som ypperligt førstod at omgaaes Folket,
blev i Sydbetsileo, navnlig i Fianarantsoa, modtaget med stor
Begeistring, da han var den første Missioncer, som besøgte dem.
Han gav sig Tid, holdt Bibellæsninger, gav Sangtimer og talte
med Folket i vide Kredse, og synes i den Grad at have vundet
deres Hjerter, at Mindet om ham selv nu i 1875, da vi besogte
FianarantsoK, var lige levende. Man vilde endog gjerne havt
os der, bare fordi man havde hort, at vi vare bisiopelige
ligesom Campbell, som først havde besogt dem, og med hvem
de sagde sig „at have stuttet Pagt". Han havde ogsaa
givet dem Haab om at komme igjen og spgte af al Magt at
formåa sit Selskab til at besætte Sydbetsileo, men dette forblev,
jeg ved ikke af hvilken Grund, dpdt mod disse Forestillinger.
Dette Campbells Besog i Sydbetsileo var førsaavidt uheldigt
for os, som den Omstændighed, at Campbell ved sit Besog hos
vore Missionerer erklerede, at han træde, hans Selskab vilde
besætte Sydbetsileo, hindrede Vore fra at gjore nogen Under
spgelsesreise sydover. Noget, som de ellers kanske vilde have
gjort og som mnligens kunde have havt til Følge, at vi vilde
være komne til Fianarantsoa, det Sted, som selvfølgelig burde
om muligt, været gjort til Centralstedet for vor Betseba
mission.
Af Propagationsselstabets Missionerer maatte den ene.
Holding, af Helbredshensyn reise hjem allerede i 1866. Aaret
efter maatte ogsaa Hey syg begive sig paa Hjemreisen, men han
skulde desvcerre ikke saa gjense sit Fodeland. Han dode ombord
i Dampskibet, nær Aden, og blev stedet til Hvile i denne By.
Chiswell, som i samme Aar sendtes ud i Holdings Sted for
at hjelpe Hey, fandt altfaa dennes Plads tom ved Ankomsten
til Tamatave og blev derfor alene om Arbeidet, indtil Holding
i 1868 vistnok vendte tilbage, men kun for det fplgende Aar at
forlade Gjerningen for stedse. Chiswell blev nu ganske alene i
nesten tre Aar (1869—72), og, da han havde Skolen, Menigheden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>