Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - β) Andre Selskaber - 2) Den engelsk-episkopale Mission („Propagationsselskabet“ og „Det kirkelige Missionsselskab“)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 284
sendte Kroningsdeputation, blevet forelobig bestemt, at de Bi
skopelige, om de aabnede nogen Mission paa Ven, stulde holde
sig til Wkysten, ialfald for det Forste. I Overensstemmelse
hermed satte Biskop Ryan sig snart i Bevægelse for i England
at opdrive Momo og Midler til at grunde en kirkelig Mission
paa Wkysten. — Den engelske Liturgis („L00K ol Oornmon
fik han Baker, der tidligere havde været Bogtrykker
paa Madagaskar, men nu levede i Australien, til"at oversætte
for sig ; og i 1864 udsendte de to biskopelige Selskaber to Mænd
hver til Madagaskar. Propagaptionsselstabets Missioncerer
Hey og Holding gik til Tamatave og begyndte at arbeide der
og i det en Dagsreise nordligere beliggende Imahavelona
(Foul Point). To Maaneder senere landede det Kirkelige Sel
skabs to Missioncerer Maundrell og Campbell endelig i Vcchima
rina paa Nordostkysten, efter flere forgjæves Forsog. Stormen
drev dem engang lige til den langt i Nord liggende Dgruppe
Seychellerne. Overhovedet har dette Selskabs Missioncerer saa
ofte været i Fare paa Soen paa sine Missionsreiser, at det
tilslut er blevet meget vanskeligt at saa de overtroiske Skippere
til at tage dem med. I Vahimarina var imidlertid Befolk
ningen saa tynd og Modstanden mod deres Gjerning, navnlig
blandt Stedets Hovachristne, saa almindelig, at de træde det
rigtigst at soge sig en anden Arbeidsmark, hvorfor den ene
af dem gik sydover til Antongilbugten paa Undersøgelse, me
dens den anden med samme Formaal gik nordover lige til
Antombokabugten (- Diegasuarezbugten) nærDens Nordspidse.
Da hellerikke disse Undersøgelser forte til det foronstede Resul
tat, og Klimatet tog paa Kræfterne, vendte de begge tilbage til
Mauritius for nogle Maaneder, efter at have opholdt sig paa
Madagaskar næsten halvandet Aar. I 1866 vendte de tilbage,
dennegang til Tamatave for at samraade sig med Propagations
selstabets Missioncerer der med Hensyn til Virkefeldt, og blev
det da bestemt, at de stulde optage sin Virksomhed i Andevo
rcmta, et Kyststed to Dagsreiser sondenfor Tamatave. Siden
den Tid har Andevoranta, hvor de nedsatte sig, været Middel
punktet for deres Virksomhed. Herfra have de ogsaa igjen
besogt Vahimarina, samt gjort adskillige Undersogelses- og
Prædikereiser til forskjellige Kanter. Betydeligst af disse er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
