Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - β) Andre Selskaber - 5) Den norske Mission - c) Ny Udsendelse af Missionærer, Gjerningens indre Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 313
fra Madagskar, de øvriges Uddannelse, og i Januar 1869 af
holdtes Examen for Egences, Rosaas, Stueland og Stavem
med det Udfald, at de alle anbefaledes til at modtage Kirkens
Ordination. Allerede nogen Tid for havde can6. mscl. Borch
grevink tilbudt Selskabet sin Tjeneste. Tanken paa Lægemis
sionsvirksomhed var allerede for bragt paa Bane, uden at man
dog træde, at Forholdene i Zulu vare stiklede for en saadcm;
paa Madagaskar derimod syntes den at maatte være af stor
Betydning. Candidat Borchgrevink vilde dog ei blot virke som
Læge, men havde studeret Theologi et Par Aar og underkastet
sig den theologiste Embedsexamen.
Efter den Iste Marts 1869 at have modtaget Menighe
dens Afskedshilsen reiste Samtlige fra Stavanger med Elieser
den 9de. Fra Shields, hvor Skibet lastede med Kul, gik de
den 2den April og kom til Simons Bay den 20de Juni, seilte
efter nogle Dage derfra og kom til D’Urban den 4de Juli.
De, som skulde ordiueres, reiste op til Zulu, og den 16de
fandt den hsitidelige Ordinationshandling Sted i Entumeni
Kirke. Det blev dernæst bestemt, at Stavem, Skaar og Tjoms
land skulde blive i Zulu, de Bvrige skulde til Madagaskar.
Biskopen drog med dem. De seilede fra D’Urban den 7de
August, kom til Tamatave den 19de og til Tananarivo den
Iste September. Vistopen opholdt sig der i 2 Maaneder, i
hvilken Tid han dog ogsaa besogte Betsileo.
Detvar ikkeringe Tilvcext, vor Mission dengang fik; før tre Mis
sionerer, nu kom med engaug syv nye, og det var ei underligt, at
deres Komme vakte Opsigt. Biskopen fik temmelig vidtløftige For
handlinger baade med Regjeringen og Londonerne. Det havde alle
rede ved flere Anledninger vist sig, at Regjeringen ei vilde god
kjende de Norskes Ret til at paaberaabe sig den engelske Trak
tat, og dette gjorde den ogsaa nu gjaldende. Man kom dog
til et Resultat. Biskop Schreuder havde nemlig i Natal er
hvervet sig engelsk Borgerbrev, og han paaberaabte sig nu
dette og fremhcrvede, at Missionærerne som staaende under
hans, „en engelsk Undersaats", Ledelse maatte være berettigede
til at skyde sig ind under Traktaten. Det har dog aldrig
fuldt tilfredsstillet den madagassiske Regjering, der altid har
fordret Oprettelse af en Traktat og Repræsentation ved en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
