Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - β) Andre Selskaber - 5) Den norske Mission - c) Ny Udsendelse af Missionærer, Gjerningens indre Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 314
Consul. Imidlertid lod den det forelobig bero, og der op
naaedes endog, at Premierministeren medgav vore Missionerer
en Anbefalingsskrivelse til Stormendene i Betsileo.
Da nu Stillingen ligeoverfor Regjeringen var saa preccer,
vare Vanstelighederne ligeoverfor Londonerne dobbelt saa fsle
lige. Borgens lange Ophold i Hovedstaden blot forat faa
underskrevet Leiekontratterne og Enghs frugteslose Forhandlin
ger med Regjeringen om at kunne faa saadanne Sager ord
nede uden at behsve at reise derop ligesom ogsaa Folkets Tale
om, at vore Missionerer ei vare taalte af Regjeringen, da ingen
af dem var i Tananarivo, beviste noksom, hvor overmaade be
sværligt det vilde blive, hvis man ei havde en Missioner sta
tioneret i Hovedstaden. Men nu var jo Overenskomsten af
1867 der, ifølge hvilken Londonerne skulde have Eneret til
til Imerina. Viskopen havde to Moder med de engelske Mis
sionerer om den Sag. Det kom imidlertid under Forhand
lingerne temmelig tydelig frem, at Londonerne ei synderlig re
spekterede hin Overenskomst (delvis benegtedes det, at nogen
Overenskomst var kommet istand), og dels paa Basis heraf, dels
tvungen af Nødvendigheden, bestemte Biskopen, at Borchgrevink,
Rosaas og Pedersen for det Første skulde blive i Tananarivo,
de øvrige stnlde reise ned til Betsileo. Forhandlingerne med
Londonerne ville vi senere komme til at berme igjen").
*) Som den, der har staaet mere oppe i Forholdene under de senere For»
handlinger med Londonerne stal jeg her faa tilfsie nogle Vemærkninger.
Naar Londonerne have vcegret sig ved at tilloegge „Overenskomsten" i
Ambatonakangakirkens Sakiisti, 2den September 1867, nogen Betyd
ning, saa have de dels beraabt sig paa, at de ikke knnde erindre, at
nogen Flerhed af dem i hint Mpde udtalte sig for at overdrage os
Betsileo eller overhovedet give os fri Raadighed til at veelge os Arbeids»
fcldt hvorsomhelst udenfor Emerina, dels frcmhævet, at hvad der isaa
henseende tan have virret sagt kun var Utringer, faldne i en privat
Samtale, men ingen Beslutning af dem som Committe, — dels en»
dslig paastaaet, at en saadan „Overenskomst" for at fortjene dette Navn
maatte have været formet som en bestemt Resolution og som saadan vce»
ret hjemsendt til deres Direktion i London for af denne at approberes.
Man maa vistnok indrsmme, at Londonermissioncererne her for»
melt have Ret, idet man ikke kan Andet end forundre sig over, at der
fra norst Side ikke blev krcevet, at en „Overenskomst" stnlde faa et be-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
