Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Folkets religiøse Liv - B. Folkets religiøse Liv som Christne - a) Missionen paa Madagaskar i den nyere Tid, i dens historiske Udvikling - β) Andre Selskaber - 5) Den norske Mission - c) Ny Udsendelse af Missionærer, Gjerningens indre Udvikling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
A 316
blev bestemt, at Egences og Stueland skulde midlertidigt op
holde sig paa SiravL hos Borgen, Nygaard hos Nielsen paa
Masinandreina og Wilhelmsen hos Engh paa Betafo. Bisko
pen reiste fra Tananarivo den Iste November, 12te fra Tama
tave og kom den 21de til D’Urban. De for Betsileo bestemte
Missionerer reiste samme Dag som Biskopen. Den første Tid
blev felvfølgelig anvendt til Sprogstudium. Allerede mod Slut
ningen af Aaret begyndte de dog at fe sig om efter Stations
plads, og om ikke uden adskillige Vanskeligheder lykkedes det
dog næsten alle at faa Plqdfe i Lsbet af første Halvdel af
1870. Sammen med Engh foretog Egences en Tur hen til
Menabo. De fandt Ambohimafina fom det Sted, der bedst
egnede sig for en Station paa den Kant, tildels forat danne
en Grændsepost mod Nord. Allerede i Januar tilflyttede Ege
nces Stedet. Han fandt der en Mand, der var dsbt af de
første engelske Missionerer ved Navn Daniel, som sluttede sig
jevne Forholdet, saa dct fortiden maa siges at vaere meget venskabeligt.
Vistnok likte Enkelte af dem ikke, at vi fatte Missionerer i Monandriana;
men den Venlighed, med hvilken deres Missionerer i Fianaran», mod
toge vor Deputation, der skulde forhandle med dem om disfe og besteg
tede Spørgsmaal, samt den Overenskomst, man der sluttede, tor maafle
siges at give os Grund til at haabe det Bedste ogsaa for Fremtiden.
Vor Stilliug i Hovedstaden er — det maa man indramme – den Del
af vor Virksomhed, hvortil de forte Forhandlinger giver os mindst Ret,
da den hverken er os lindrsmmet i hint Mr. Prouts Vrev fra 1863
eller ved „Overenskomsten" i 1867. Men dels maa det erindres, at
andre Indrsmmelser, som vare Betingelserne for, at vi flulde og kunde
holde os borte fra Hovedstaden, ikke bleve opfyldte, og at med disfe og
saa vore Forpligtelser til at holde os borte fra Hovedstaden ligeledes
maatte bortfalde, ialfald førsaavidt de tenktes beroende paa gjensidig
„Overenskomst", — dels beror den Representationsstilling, vi have
maattet indtage i Hovedstaden, paa en Nødvendighed, som nu endelig
ogfaa Loudonerne have maattet anerkjende som saadan, idet det efterhaan
den har vist sig uimodsigeligt og klart, at iutet Selstab har kuunet ar
beide indeufor Hovaherredømmets Grendser udeu eu Repræsentation i
Hovedstaden. Da nu Londonerne fra først af (csr. Prouts Brev ovenfor)
have onstet, vi stulle arbeide paa Den, faa maa de efter Negelen „at
den, som vil Hensigten, ogsaa maa ville Midlerne", vel ogsaa uden Klage
finde sig i, at vi have indtaget en saadan representativ Stilling i Hoved-
staden- L. D.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
